Annonce
Debat

Læserbrev: Hvad har borgmesteren tænkt sig i forhold til håndtryk?

Håndtryk. Arkivfoto: Kim Haugaard

For tre uger siden spurgte jeg her på siden borgmesteren (Jacob Bundsgaard, red.) om, hvordan han har tænkt sig at reagere, når regeringens latterlige regel, om at udlændinge skal give deres lokale borgmester hånden som betingelse for at kunne blive danske statsborgere, bliver til noget.

Reglen er naturligvis blot endnu et forsøg på at genere vore muslimske medborgere mest muligt, og flere borgmestre har da også meddelt, at de ikke vil stille dette tåbelige krav til ansøgere om statsborgerskab. Selv Venstre-borgmestre har meddelt, at de vil boykotte reglen.

Derfor spurgte jeg borgmesteren, hvad han har tænkt sig at gøre, men med sin vanlige arrogance har borgmesteren ikke svaret.

Jeg skal derfor endnu en gang opfordre ham til at svare.

Annonce

Svar fra borgmester Jacob Bundsgaard:

Avisen har nu gjort mig opmærksom på læserbrevet - og jeg svarer derfor gerne: Grunden til at jeg ikke har svaret før, er den enkle, at jeg ikke har set indlægget. Jeg må indrømme, at jeg ikke når at læse læserbrevssiderne hver dag.

Hvis man ønsker at komme i dialog med mig, er der også den mulighed, at man kan sende mig en mail. Det må du meget gerne gøre næste gang. Jeg vil i øvrigt tilføje, at jeg grundlæggende synes, man skal lade være med at antage, at folk er arrogante - det er sjældent særligt frugtbart for dialogen.

Med hensyn til lovforslaget om håndtrykket, så synes jeg, det er fjollet symbolpolitik, som ikke fortjener ret meget opmærksomhed. Her er jeg helt på linje med en stribe borgmestre fra både S og V.

Med venlig hilsen Jacob Bundsgaard

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Erindrings-containere

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce