Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Hvor tæt på skal klimaforandringernes konsekvenser komme, før det er jorden, der skal i respirator?

Kan coronakrisen ses som en generalprøve til den større og mere grundlæggende trussel, som også kræver løsning i fællesskab, samfundssind og kollektivt hensyn?
Annonce

Er vores igangværende håndtering af coronakrisen den indledende øvelse, der kan vise vejen for bekæmpelsen af den store, eksistentielle og forstående globale klimakrise?

Selv for garvede samfundsdebattører kan det være svært at begå sig i mediebilledets identitetspolitiske minefelt af meninger, og det kan virke, som om man enten er ”klimafornægter”, hvis man stiller sig kritisk til debatten, eller "klimahykler”, hvis man sorterer sit affald, køber en elbil eller igangsætter et tredje initiativ i klimaets navn. Det hykleriske består angiveligt i, at man trods forsøget på at gøre hverdagen mere bæredygtig, unægteligt stadig har et negativt ’carbon footprint’ gennem enten forbrug, transport osv.

Med andre ord er debatten polariseret, og ansvaret lader ofte til at blive placeret hos større danske virksomheder, politikerne eller forbrugerne, alt efter hvilke interesser der skal tages hensyn til.

Den grønne omstilling lader derfor (af naturlige årsager) vente på sig, selv om forskere i mange år har slået på dommedagstrommerne, og bæredygtighedsdagsordenen før coronakrisen nød bred folkelig opbakning.

Derfor er det interessant at spørge, hvor brændende klimaplatformen skal blive, og hvor nær den skal opleves, før vi handler lige så effektivt og resolut på den globale klimakrise, som vi nu gør med coronakrisen? Kan coronakrisen ses som en generalprøve til den større og mere grundlæggende trussel, som også kræver løsning i fællesskab, samfundssind og kollektivt hensyn?

Og kan vores håndtering og generelle accept af livsomvæltende og livsbegrænsende tiltag under coronakrisen genbruges i bekæmpelsen af klimakrisen, nu da vi ved, hvad der skal til - eller er dette hensyn for stort et offer?

I den forbindelse kan vi kigge på ansvarlighedsbegrebet Unified Social Responsibility, der peger på, at klimakrisen kun kan bekæmpes gennem en bred samfundsmæssig forening og ud fra forståelsen af, at klimakrisen er alles problem og alles ansvar.

Netop Unified Social Responsibility synes at have været kernebegreb og modus operandi under coronakrisen, hvor vi som samfund har begrænset og de facto forringet vores livskvalitet af hensynet til konkrete, udsatte grupper af borgere. Altså har langt de fleste danskere accepteret en kvalitetsmæssig begrænsning af sig selv, selv om truslen (for flertallet) ikke er rettet mod dem og deres eksistensgrundlag, men derimod primært kronisk syge og ældre medborgere.

Det virker derfor paradoksalt, at vi endnu ikke har evnet at reagere med samme handlekraftighed mod en markant større og mere fundamental trussel (klimaforandringerne), nu da de samme mekanismer virker til at være i spil. Nemlig, at virusepidemien for de flestes vedkommende, ligesom klimaforandringerne, er abstrakt i sin form, fjern og til dels usynlig.

En forklaring kunne være, at truslen om klimaforandringernes konsekvenser simpelthen alligevel er FOR langt væk, både geografisk og i et tidsligt perspektiv. Klimaforandringerne påvirker os ikke før om mange år, modsat en aktuel virusepidemi, hvor man trods alt risikerer at blive indlagt og lagt i respirator i løbet af dage. Noget kunne altså tyde på, at vi selv eller nogle, vi holder af, skal risikere at miste livet, før vi tager truslen alvorligt og virkelig gør noget ved problemet.

Men det giver mening at tage ved lære af coronakrisens samfundssind og gøre den gældende uden for den danske grænse og rettet mod fremtidige udfordringer. Vi skal betragte klimaudfordringerne på samme måde, som vi betragter coronavirussen; som en eksisterende og reel trussel, der udelukkende kan bekæmpes i fællesskab, gennem livsomvæltende og livsbegrænsende tiltag, med hensyn, som rækker ud over vores eget liv, på baggrund af forenet, social ansvarlighed.

Men hvis vi allerede ved dette, hvad skal der så til, før vi betragter klimaudfordringerne på samme måde, som vi betragter en pandemisk virus (der udelukkende kan bekæmpes i fællesskab) - i stedet for fortsat at lede efter frontløbere og syndebukke, som kan efterlades med det grønne ansvar, mens resten forsøger at trække fribillet?

Tegning: Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Ceres Park godkendt til tilskuere efter nye corona-regler: Billetsalget til FCK-kampen er i gang

Aarhus For abonnenter

Havneforening med nødråb: Spær p-pladser af for gæster på Aarhus Ø:

Aarhus

Har du oplevet ballade, hærværk eller bilræs?: Borgermøde om problemerne på Aarhus Ø

Annonce