x
Annonce
Debat

Læserbrev: Hvordan får vi nu den lovpligtige vejledning og støtte?

Åbent brev til borgmester Jacob Bundsgaard:

Undertegnede henvender sig til dig på grund af de besparelser på BPA-området (handicaphjælperområdet, red.), der er vedtaget i Aarhus Byråd.

Jeg er svært spastisk lammet, 72 år og er stadig aktiv på BPA-området, idet jeg er én af brugerrepræsentanterne i BPA Arbejdsmiljø Aarhus (BPA.A.A.). Jeg var i sin tid med til at starte og arbejdede et par år på BPA-kontoret, som dengang hed Center for Hjælperordninger.

Jeg oplever det som paradoksalt, at netop i den kommune, hvor BPA-ordningen opstod i slutningen af 1970'erne, bliver det, som længe er betragtet som en kronjuvel, nu degraderet til en "lille hård sten". Der bliver mindre vejledning og mere kontrol fra kommunens side. Mit ærinde er at gøre opmærksom på, at vi BPA-brugere bliver ladt i stikken, og jeg vil blandt andet gerne have svar på, hvordan vi nu får den lovpligtige vejledning og støtte.

Personalet på BPA-kontoret blev for et par år siden beskåret fra fire til tre. Nu beskæres de med to ansatte mere, således at der kun er én til at betjene både kommende og nuværende handicaphjælpere samt brugere. Forklaring udbedes, tak!

Der er opbygget en hel unik viden omkring arbejdsmiljøet på dette specifikke område. Arbejdsmiljøet er meget specielt, fordi handicaphjælperen står alene med de fysiske og psykiske belastninger og ikke kan tilkalde hjælp som i hjemmeplejen eller på plejehjemmene. Sidst har vi set på hjælpernes arbejdsmiljø, når de skal yde hjælp i vores biler, hvor arbejdsstillingerne ofte er meget akavede. Kommunen har ifølge loven vejledningspligt - også i.f.t. BPA-brugeres mulighed for at sikre handicaphjælperes arbejdsmiljø. Derfor beder jeg dig svare mig på, hvem der efter 1. januar 2019 skal sikre os denne vejledning, når hverken magistraten eller sagsbehandlerne i BPA-teamet kan vejlede os på arbejdsmiljøområdet, og hvem skal videreføre de kurser, som forflytningskonsulenten og arbejdsmiljøkonsulenten står for?

Forflytningskonsulentens opgave har også været at tage ud i brugernes hjem og vejlede om brugen af nye hjælpemidler. Disse bliver jo bare afleveret ved døren med en skriftlig brugsanvisning, som ofte er svære at forstå for menigmand, og både hjælperen og brugeren kan komme grueligt galt afsted ved forkert brug med arbejdsskader til følge. Også arbejdsmiljøkonsulenten har jeg selv gjort brug af f.eks. ved gennemgang af en APV med mine hjælpere.

Jacob Bundsgaard, hvor skal jeg og andre BPA-brugere henvende os, hvis vi ikke har disse to konsulenter at trække på? Hvis du ikke kan give et konkret svar, håber jeg, at du/I vil overveje deres afskedigelser igen! En anden besparelse, som vil ramme os brugere meget voldsomt, er, at du/I vil fratage os tilskuddet til redaktøren af vores blad "Brugeren". Bladet er livsnerven i "Brugerklubben", hvorigennem vi får meget nødvendige oplysninger fra kommunen, BPA-teamet, politikerne, Brugerklubben, om nye hjælpemidler osv. At fratage os vores talerør nærmer sig censur, og det vil du da ikke stå bag, vel?

Til sidst vil jeg henlede din opmærksom på, at hvis bare fem brugere vælger at lade firmaer administrere deres BPA frem for selv at være arbejdsgivere, vil den budgetterede besparelse pga. det administrationsbeløb, som firmaerne skal have fra kommunen, forsvinde. Og med den tidligere omtalte manglende vejledning, vil jeg helt sikkert tage dette skridt.

Jacob Bundsgaard, det skulle gå så ufatteligt godt i Danmark, men hvem har egentlig glæde af det? Vi handicappede og andre minoritetsgrupper oplever kun forringelser. Kan du/I stå inde for den udvikling?

Annonce

Svar fra rådmand Kristian Würtz

(Borgmester Jacob Bundsgaard har bedt den ansvarlige på området, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Kristian Würtz, svare, red.)

Kære Torben Vegener Hansen.

Tak for dit åbne brev om BPA-ordningen. Jeg tror, vi er mange, der er stolte over, at Aarhus var med til at søsætte handicaphjælperordningen, som den blev kaldt i sin tid, og jeg mener, vi fortsat kan ranke ryggen.

Jeg havde naturligvis gerne set, at vi ikke skulle røre ved budgettet. Men som du ved, har vi løbende en dialog med jer om, hvordan vi tilpasser fremtidens ordning bedst muligt under de givne vilkår.

Jeg er enig i, at der fortsat vil være behov for råd og vejledning. Den opgave bliver fremover løftet af rådgivere i Voksenhandicap, som er opmærksom på at sikre og udnytte den opbyggede viden. Desuden står Socialstyrelsen til rådighed med kvalificeret vejledning om arbejdsgiverrollen, og styrelsen tilbyder også relevante kurser til både BPA-brugere og virksomheder.

I forhold til brugerklubben ved jeg, den er båret af både kompetencer og et stærkt engagement. Så jeg håber, I fortsat vil udgive jeres blad, hvad enten det bliver på tryk eller online.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Debatten om prisen for et menneskeliv må vente til bedre dage

Debatten er allerede i gang. Den om prisen for et menneskeliv. Den måtte uvægerligt komme, som den altid bør og gør, når staten enten går i krig, bygger stort eller blot overvejer at gøre det. Lige nu står vi foran den største sundhedsudfordring i mange, mange år med corona-krisen på vej mod sit forventlige højdepunkt her i Danmark. Så mens vi venter på stormen, så lever debatten om prisen for et menneskeliv på de sociale medier, i landets aviser og formentlig også ude i hjemmene. Den kommer selvfølgelig, fordi staten indtil videre er ved at pumpe 285 milliarder kroner ud til hjælpepakker, fordi både små og store virksomheder lukker og nogle bukker under for krisen. Så derfor er det helt naturligt, at debatten kommer. Men den kommer bare alt for tidligt. Inden du gør dig til deltager i den debat, så gør dig selv - og alle andre - den tjeneste at bruge nogle minutters tanker på følgende: Hvor meget er dit barn værd? Hvor meget skal staten bruge på at redde din ægtefælle i et spørgsmål om liv eller død? Og spørg dig selv, hvor mange kroner det skal koste at redde din bedste ven, hvis vedkommende har fået kræft? Når du har tænkt godt og grundigt over det, så er du langt bedre rustet til at deltage i debatten. Og du vil højst sandsynligt have fundet ud af, at der ikke kan sættes et prisskilt på den behandling, som skal redde dit barn, din ægtefælle, din bedste ven. Anderledes er det åbenbart, når man står på afstand og tænker på de mange milliarder af kroner, der lige nu bruges i Danmark - og endnu flere milliarder rundt om i hele verden. Når man står derude, og måske er virksomhedsejer eller besidder en aktiemajoritet i et firma, så er prisen meget høj. Det er utroligt nemt at sige, at det er mennesker uden følelser, der lige nu gerne vil debattere prisen for et liv. Men nogen skal starte debatten. Uanset om vi kan lide det eller ej, så er det jo et vigtigt spørgsmål. Det gælder også den dag, hvor vi ikke har corona, men kæmper med andre svære sygdomme, hvor prisen på medicin for at holde folk i live er himmelhøj. Debatten er vigtig, og den er svær. Især lige nu, hvor corona fylder det hele, hvor følelser blokerer for en saglig diskussion. Det er derfor ikke nu, debatten skal tages. Den skal gemmes til bedre dage, hvor der forhåbentligt er plads og tid til at gå i dybden med det meget svære spørgsmål; Hvad er prisen for et menneskeliv?

Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Aarhus

Sygeplejerske på hospital i corona-alarm: - Jeg har aldrig oplevet sådan et sammenhold

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce