Annonce
Debat

Læserbrev: Hvorfor så bange for byudvikling?

Illustration: Jens Nex

Når man åbner avisen, får man indtryk af, at Aarhus er ved at blive ødelagt.

Man må ikke bygge højt. Man må ikke grave en tunnel. Man må ikke have store armbevægelser på Aarhus Ø. Man må ikke bygge højt. Man må ikke nytænke Bruuns Bro, så vi kan elektrificere jernbanen. Man må ikke lave flere letbanestrækninger, da masterne er grimme. Man må ikke bygge højt. Man må ikke udvide lystbådehavnen og etablere rekreativt område på Tangkrogen, da det ødelægger nogens udsigt. Og man må for alt i verden ikke bygge højt.

Faktisk må man helst ikke bygge noget som helst i Aarhus. Vi skal holde nallerne væk. Men hvorfor er vi så bange for udviklingen af vores by? Mange af de bygninger og steder i Aarhus, som vi alle holder så meget af, er jo rent faktisk blevet til, fordi flere visionære og fremsynede mennesker gennem tiden har haft modet til at udvikle Danmarks bedste by. Fritlægningen af åen, Aarhus Rådhus og Aros er alle eksempler på bygningsværker og anlægsprojekter, som i sin tid vakte folkelig modstand. I dag er det store varemærker for vores by.

Kendsgerningen er, at vi bliver flere og flere århusianere. Prognoserne røber, at vi bliver 4.800 flere borgere om året. Det svarer til, at Aarhus hvert år skal finde plads til et ekstra bysamfund på størrelse med Mårslet. Den lader vi lige stå. Det er immervæk mange mennesker. Derfor bliver vi nødt til at bygge flere boliger - boliger, som almindelige mennesker har råd til at betale. Og vi bliver nødt til at bygge i højden. Vi kan ikke udelukkende udstykke nye grunde og placere folk i parcelhuse. Der skal være i balance i boligbyggeriet.

Ikke nok med, at der skal være nok boliger til de mange nye medborgere, så er Aarhus også et tilløbsstykke for nye virksomheder. Dem skal vi tage imod med åbne arme. De er med til at skabe arbejdspladser og vækst i byen. Derfor forstår jeg heller ikke modstanden mod højhusene i al almindelighed. Vi bliver nødt til at finde nye løsninger, hvis vi alle skal være her.

Mange har en mening om højhusene, og der bliver brugt en skarp retorik. Senest beskrev en arkitekt i Århus Stiftstidende højhusene i Aarhus som grimme, uinteressante og fejplacerede . Paradoksalt nok står selvsamme arkitekt bag Mengel Tower i krydset ved Nørreport. Jeg vil dog ikke forholde mig til, om netop dette højhusbyggeri er grimt, uinteressant og fejlplaceret.

I et debatindlæg i en konkurrerende avis beskrev skribenten - en anden arkitekt - med dommedagsretorik, at man med højhuspolitikken 'åbnede for byens ødelæggelse'. Jeg vil tillade mig at se lidt mere lyst på tingene. Og jeg vil meget gerne tilbyde læserne af denne avis en alternativ vinkling: Byudvikling er en gevinst for vores by.

Lad os bygge gode, flotte højhuse til vores nye arbejdspladser. Lad os komme i gang med byggeriet af en Marselistunnel til gavn for både hverdagstrafikanter og havnevirksomheder. Lad os gå 'all in' og skabe en moderne og smagfuld bydel på Aarhus Ø. Lad os elektrificere jernbanen og lad os få endnu mere letbane. Og lad os få en helt fantastisk strandpark på Tangkrogen til gavn for alle århusianere. Lad os udvikle Aarhus, så vi får en endnu bedre by. Med plads til alle.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce