Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Inddrag lærerne

Skoleudvikling skal ske i samarbejde mellem politikere og skolens folk, for når vi er enige, om hvad vi vil, og hvordan vi når det, så lykkes det. Så kære politikere, hold fast i målsætningen - formålet - men lad lærerne i samarbejde med andre fagfolk udvikle folkeskolens måde at gøre det på.

Jeg er dansklærer i en 8. klasse, og en dag da jeg præsenterede en kortprosatekst, hvor Louis Jensen leger med billedsproget, så det både bliver skørt og skønt - fik jeg en særlig øjenkontakt med en af mine elever. Hans øjne strålede over det finurlige. Der var sket noget i ham - ja, det var det unikke øjeblik, som alle lærere stræber efter, hvor faget åbner sig for eleven, og verden bliver større. Lærergerningens meningsfulde opgave blev helt tydelig i de øjne, for er der noget, lærere er optaget af, ja, så er det, at eleverne lykkes. Lykkes som mennesker og som kommende studerende/borgere.

Anders Winnerskjold (S), næstformand for Børn og Unge-udvalget, og Eva Borchorst Mejnertz (R), forkvinde for Børn og Unge-udvalget, har udformet en 10‐dagesforespørgsel til Magistratsafdelingen for Børn og unge med henblik på at få en status på folkeskolereformen i Aarhus Kommune. Der spørges detaljeret ind til, om folkeskolereformen har slået igennem i Aarhus.

Som helt almindelig lærer ønsker jeg en bred og nuanceret forståelse for skolen, og for hvordan skolen kan udvikle sig. Foranlediget af forespørgslen vil jeg her give mit bud på, hvilke forventninger og positioner der er forudsætningen herfor.

Det er lærernes ideal, udtrykt i Danmarks Lærerforenings folkeskoleideal, at der i folkeskolen er gensidig respekt mellem politikernes ansvar for at fastlægge skolens formål og de fagprofessionelles råderum til at beslutte, hvordan formålet indfries, og opgaverne udføres.

Det er naturligvis også mit ideal - og derfor mener jeg, at skoleudvikling skal ske i samarbejde mellem politikere og skolens folk, for når vi er enige, om hvad vi vil, og hvordan vi når det, så lykkes det. Så kære politikere, hold fast i målsætningen - formålet - men lad lærerne i samarbejde med andre fagfolk udvikle folkeskolens måde at gøre det på - ja, om det er bevægelse eller noget helt andet, der skal til, for at eleverne lykkes.

Så kære Eva og Anders - fokusér på de overordnede formål: Hvad øger kvaliteten, styrker fagligheden, trivslen og arbejdsglæden hos både lærere og elever? Hvilke rammer udfordrer og understøtter skolens mulighed for at lykkes? Et bud kunne være at drøfte konsekvenser af presset forberedelsestid, og hvilke muligheder kortere skoledage og flere lærere i klassen giver.

Og da politikerne i Aarhus ønsker at styrke anvendelsen af praksiserfaringer i den løbende kvalitetsudvikling, synes jeg, at den oplagte mulighed er her: Så spørg ikke kun forvaltningen, spørg de helt almindelige lærere, der brænder for folkeskolen - ja, aftal gerne et møde med mig - jeg har kigget i kalenderen; jeg kan godt den dag.

Annonce
Katrine Vinther Nielsen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Annonce