Annonce
Debat

Læserbrev: Ingen møbler på bjerget, tak!

Det snart landskendte forslag til helhedsplan for Himmelbjerget lever åbenbart stadig. Hvor pinlig, den ved kritisk gennemlæsning end viser sig at være. Stort set alle lokalpolitikere og toneangivende embedsmænd holder for første gang siden kommunesammenlægningen og samtidig ferie udenfor mediernes rækkevidde.

Pedanter vil falde over banale fejl som at stave den gamle hjuldampers navn forkert. Den slags er der en del af. Som burde være fundet allerede i stavekontrollen eller første korrektur. Hos konsulenter eller i sekretariatet. Mere graverende er næsten den gennemgående sproglige ubehjælpsomhed.

Og alvorligt er det med dens egentlige indhold.

Vel er 295.000 kr. ikke mange penge i konsulentfaktura-sammenhæng. Men det beløb, Skanderborg Kommune angiveligt har betalt for konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelsen af Himmelbjerghelhedsplanen, svarer alligevel til 4,75 kr. fra hver af os. Barn, ung og voksen. Det er også noget over grundlønnen for en sosu-hjælper med under fire års anciennitet. For bistand til at lave en rapport, der i hovedsagen er en flot fotosamling. Men som fik byrådet til at vedtage nogle "principper", hvor man så i det fremlagte forslag fandt dem.

Er følgende mon et "princip": "Der laves stiforløb Himmeltråden, som iscenesætter bjerget og dets udsigter. Himmeltråden ses som et møbel i sig selv og tager de besøgende med på rejsen op af Himmelbjerget"?

Der skal ikke møbler hverken op af eller op ad Himmelbjerget!

Man har fået et forslag, som på ingen måde lever op til den ramme for helhedsplanarbejdet, byrådet vedtog i starten af 2017. Hvor det bl.a. hed, at man skulle skitsere, hvad der kunne lade sig gøre på de forskellige arealer. Midtjyllands Avis har afsløret, at en række forslag klart strider mod fredningerne, og til andre medier har medlemmer af styregruppen oplyst, at fredninger og andre naturbeskyttelsesbestemmelser åbenbart ikke har været inde i styregruppens drøftelser. Det må så falde tilbage på gruppens formand.

Opdraget sagde, at de nye tanker om en styrkelse af Himmelbjerget skulle tage afsæt i arealernes karakter og naturbeskyttelsen heraf samt i Himmelbjergets særlige historie. Det er åbenlyst ikke sket. Alligevel udvikler byrådsdebatten sig til en rundbordsroseklub. Ingen stiller de kritiske spørgsmål. Man vedtager helhedsplanens principper.

Opdraget sagde udtrykkeligt, at helhedsplanen skulle være et skriftligt og visuelt produkt, som kunne bruges som materiale til fondsansøgninger. Det er åbenlyst, at det kan det vedtagne ikke. Det var vist borgmesteren, der til byrådet sagde, at den fremlagte ikke i sig selv kunne bruges til netop det. Byrådet og befolkningen har altså ikke fået det, det daværende byråd bestilte.

Der kan med rette stilles mange spørgsmål om det hidtidige forløb. Indtil nu er der i hvert fald ét, der ikke er stillet: Nemlig om Naturstyrelsens medvirken. Naturstyrelsen har været repræsenteret i styregruppen og har sammen med kommunen stået for sekretariatsvirksomheden. Hvad er mon Naturstyrelsens holdning til det fremsendte både som myndighed og ejer af en betydelig del af matriklerne på bjerget?

Himmelbjerget trænger til et kvalitetsløft. Det burde debatten koncentrere sig om. Og skal der ske fornyelser, og det skal der muligvis, skal det ske med respekt for fredninger og egenart. Der kan naturligvis justeres i både fredninger og andre naturbeskyttelsesbestemmelser. Men i stedet for at foreslå vandaliserende indgreb i de karakteristiske arealer ved samt nord og øst for Kollen med tårnet, kunne man tage udgangspunkt i de ikke-fredede arealer ved festpladsen.

Kunne man her med nænsom hånd skabe fornyelse, der ikke medfører uoprettelig nedslidning hen over sæsonen i området, evt. med inddragelse af dele af den eksisterende hotelbygning til formidling af stedets særlige kultur, natur og historie?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce