Annonce
Debat

Læserbrev: Jo, Enhedslisten ønsker billige boliger i Aarhus

Keld Hvalsø (EL), medlem af Aarhus Byråd, formand for Teknisk Udvalg. Foto: Kim Haugaard

Den 2. februar skriver Filip Steffensen, formand for Liberal Alliances Ungdom, her i avisen, at Enhedslisten siger nej til nedrivning af Langelandsgade 106 til fordel for et stort etagebyggeri, der kan rumme flere boliger, og derfor skulle det være indlysende, at Enhedslisten ikke går ind for billigere boliger, men blot ønsker at bevare gamle hensygnende villaer fra en svunden tid.

Lad mig starte med at give ham ret: Vi ønsker at bevare bevaringsværdige villaer, der er med til at fastholde kulturmiljøer i Aarhus. Det gælder denne villa, og det gælder en række andre villaer. Kommunen har udpeget særlige områder i byen til at være kulturmiljøer, og vi har et kulturmiljøråd, der består af eksperter med forskellige kompetencer, der skal rådgive byrådet i, hvordan vi kan bevare og lave forandringer, samtidig med at vi fastholder kulturmiljøerne. De har rådgivet byrådet også i denne sag, og Enhedslisten er enig med rådet.

Men ønsker Enhedslisten så ikke, at der bygges billige boliger i Aarhus, spørger Filip Steffensen indirekte. Jo, det gør Enhedslisten, og derfor har vi også stillet forslag om udvidelse af kvoten for såvel almene familieboliger, som for ungdomsboliger.

I den konkrete sag foreslog vi, at der kunne bygges etagebyggeri der, hvor der er parkeringsplads for Klostervangens beboere. Arealet ligger vel et par hundrede meter fra det foreslåede byggeri. Uden stor gene for nogen, og uden at fjerne haver eller bynatur, kunne man opføre et større antal boligkvadratmeter og eventuelt give tilladelse til, at der i Officerskvarteret kunne fortættes mere nænsomt, for eksempel, som beboere har foreslået, med byhuse på de steder, hvor der er garager i dag.

På den måde kan kulturmiljøer bevares, uden begrænsninger i bynaturen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce