Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Kære byråd og forvaltning - se muligheder frem for begrænsninger

Det mest værdifulde i en by er faktisk de steder, der ikke er bebygget. Jeg tror ikke, der kan findes en park i verden, hvor man i dag tænker: Gid, den var blevet bebygget. Og måske er det heller ikke så dumt at gemme centrale arealer til fremtiden og reservere dem permanent eller midlertidig til en grønnere by.

Det er vist ikke en overdrivelse at hævde, at der efterhånden er en hel del af byens borgere og lokalråd, der er ret bekymrede over den tiltagende byfortætning. Til trods for borgermøder og høringer er resultatet af borgernes ihærdighed og engagement i byens udvikling minimal eller fraværende - oplevelsen er, at fortætningsstrategien ruller henover borgernes bekymringer og demokratiske involvering.

Mange har indtryk af, at beslutningerne allerede er mejslet så dybt i betonen, at ligegyldigt hvor gode forslag eller begrundet kritik der kommer fra borgere og fra andre, der er professionelt optaget af byens udvikling, så er løbet kørt. I få tilfælde, og ofte efter et for alle parter urimeligt hårdt pres på forvaltning og beslutningstagerne, gives der små indrømmelser, og i enkelte tilfælde falder projekter - men det er reelt sjældent.

Der er en befolkningstilvækst, der skal håndteres, det er vi enige om. Men hvad nu, hvis det i praksis ikke var muligt at presse flere etagemeter ind i centrum og på de bynære havnearealer? Ville byens udvikling så gå i stå? Nej, selvfølgelig ikke, der er så meget andet, der driver byens udvikling, og som gør den attraktiv at bo, arbejde og studere i.

Og her er vi så tilbage ved indledningen. For når man mødes med argumenter fra forvaltning, bygherre og politikerne om, hvorfor tingene ikke kan ændres, er det min oplevelse, at der ikke tages udgangspunkt i muligheder, men i begrænsninger og den spændetrøje, fortætningsstrategien har sat, og at man ikke forholder sig seriøst til de mange andre muligheder og goder, der følger med en by med et centrum, hvor der er plads til lys, luft, himmel og grønne arealer. Goder, der ellers overalt i verden værdsættes.

Man har eksempelvis ikke regnet objektivt på, hvilken værdi det har økonomisk og i livskvalitet at etablere en park og andre rekreative faciliteter på Pier 3 (Molsliniens arealer) i stedet for endnu mere byggeri. Eller om det er bedre at skabe plads til byens tilflyttere ved at byudvikle udenfor et trafikalt svært tilgængeligt centrum. Det virker heller ikke, som om det overvejes, hvorvidt fortætningen på sigt vil forringe byen og gøre den til en for tæt og uvenlig by, folk måske nok bor i, men egentlig ikke trives i.

Problemet er, at argumentet om fortætning grundet tilvækst hurtigt bliver til en selvopfyldende profeti. For jo mere man bygger, jo flere flytter til centrum, hvorefter man så igen kan argumentere for, at der skal bygges endnu mere. Og her kan man jo så spørge om, hvem der egentlig har en interesse i det?

Som politiker og forvaltning kan man vælge at lade sig provokere af ovenstående og synes, at kritikken er urimelig - at vi borgere ikke forstår det der med byudvikling, eller mene, at borgerne har fået de politikere, de selv har valgt. Man kunne måske også vælge at overveje, om noget måske burde ændres, og om byens borgerne måske har fat i noget væsentligt, når de udtrykker bekymring over byens udvikling. Om der er en risiko for, at byens borgere mere bliver set som modspillere, der skal udmanøvreres, end som medspillere?

I en højkonjunktur, som Aarhus er i, betyder det måske ikke så meget, men når vindene vender, ved vi alle sammen godt, at det er byens nedarvede DNA, der afgør styrken af byens fundament. At for meget, for dårligt og forkert placeret byggeri hurtigt kan påvirke bydele negativt. Som udviklingen er nu, er jeg oprigtigt bekymret for, at "fundamentet", særligt indenfor den inderste ringvej, ikke kan bære fortætningsstrategien. Det betyder ikke, at der ikke kan byudvikles og forbedres, men at det i højere grad bør gøres med afsæt i borgernes ønsker og i en strategi, der har fokus på at beskytte og bevare det, der gør Aarhus til Aarhus.

Så måske er det tid til at genoverveje, om fortætningsstrategien egentlig gavner byen og dens borgere?

En god byudviklings- og arkitekturstrategi er ikke kun at bygge, men også at lade være. Der er en sandhed i, at man ikke kan se skoven for bare træer, også når det gælder byudvikling.

Det mest værdifulde i en by er faktisk de steder, der ikke er bebygget. Jeg tror ikke, der kan findes en park i verden, hvor man i dag tænker: Gid, den var blevet bebygget. Og måske er det heller ikke så dumt at gemme centrale arealer til fremtiden og reservere dem permanent eller midlertidig til en grønnere by.

Det er jo heller ikke sådan, når man opholder sig i centrum, eksempelvis Latinerkvarteret, at man så tænker: Havde bygningerne dog bare været to-fem etager højere. Tværtimod opstår det gode byliv netop der, hvor solen når gadeplan, og bygningerne er lavest. Nogle af de 17 verdensmål kunne måske være afsæt for en ny central byudviklingsstrategi.

Min appel til byrådet er derfor: Træk i håndbremsen, sæt byudviklingen i bero i dele af den indre del af byen og på Aarhus Ø og gentænk byudviklingsstrategien i tæt dialog med de mange borger, der involvere sig i byen og dens udvikling.

Vi ønsker ligesom jer det bedste for vores by. Det gode samarbejde kan dog kun lade sig gøre, hvis I oprigtigt har et ønske om at inddrage os i den demokratiske proces, byudvikling er og burde være.

Annonce
Illustration: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce