Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Kære byrådspolitiker - pas på byen, når der byudvikles

Som fællesråd kan vi have den oplevelse, at vi råber lidt ud i intetheden. Vi forventer ikke, at alle er enige, men det betyder meget for engagement og vilje til en nærdemokratisk indsats at få jeres mening som byrådspolitikere om vores ønsker for byens udvikling.

Af bestyrelsen for Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære havnearealer samt repræsentanter for arbejdsgrupper: Ulla Rasmussen, Henrik Slot Nielsen, Søren Møller, Thomas Andreas Østergaard, Leif Vestergaard, Lotte Wolthers, Henrik Harving, Preben Rahder, Jesper Giversen, Peder Størup, Thomas Kruuse-Andersen Nickey Christensen, Frank Falkenberg, Paul Henrik Sørensen og Jan Schrøder Christiansen

Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære havnearealer har et stærkt engagement i, at området udvikler sig som den bedst mulige bydel for både os, der bor her, og for hele Aarhus.

Til trods for at vi undervejs har bidraget med mange høringsvar og forslag, er det for os vanskeligt at se, hvordan vores synspunkter reelt viderebringes og bruges i den politiske prioritering. Vi har en generel bekymring for, at borgernes synspunkter, forslag og ønsker for fremtiden ikke prioriteres lige så højt som andre interesser.

Fællesrådet har netop afholdt en fremtidsworkshop med repræsentanter fra alle beboerforeninger under fællesrådet. Vi oplevede heldigvis stor opbakning til fællesrådets arbejde. På nuværende tidspunkt repræsenterer vi 22 ejerforeninger med tæt på 2.100 boliger og ca. 3100 beboere. Derudover er en række foreninger medlem af fællesrådet.

Der blev lagt stor vægt på ønsket om en skole og kultur- og idrætsfaciliteter på Aarhus Ø, og fællesrådet glæder sig derfor over kommunens forslag om en placering af en skole ved Flemming Bamse Jørgensens plads. For at understøtte flere børnefamilier ser vi gerne flere billige almene familieboliger på Aarhus Ø.

Et af de helt store ønsker var en grønnere by. Vi ønsker derfor en plan for grønne områder og en egentlig bypark på Aarhus Ø. Fællesrådet finder, at byparken er bedst placeret på Pier tre. Vi synes generelt, at der skal tænkes mere grønt ind, hvor det er muligt.

Vi efterlyser generelt, at der tænkes bredere, og at der afsøges flere muligheder end byggeri. Debatten om Stadionområdet er et godt eksempel på, at andre muligheder viser sig, når borgere og andre interessenter kommer på banen. Måske er der fonde eller andre, som vil investere i en bypark, et museum eller rekreative faciliteter? Men det vil ofte kræve, at man også politisk viser interesse.

Der var også et stærkt ønske om, at den videre udbygning af det indre Aarhus Ø bliver lavere end det hidtil bebyggede, og at det matcher den gennemsnitlige bygningshøjde i centrum. Vi er som mange af de andre fællesråd bekymret for, at for højt og tæt byggeri påvirker både nye og eksisterende bydele negativt.

Karrebebyggelse har nogle kvaliteter, men bør ikke være eneste mulighed. Vi ønsker byggeri, der åbner sig op og involverer besøgende og beboere. Vi ser gerne, at der tænkes lejemål ind af en størrelse, der gør det økonomisk muligt for mindre butikker og virksomheder at etablere sig i bydelen.

Fællesrådet ser også meget gerne en arkitektkonkurrence afholdt for det inderste grundstykke, som hedder Hængslet. Generelt ser vi gerne, at udviklingen i højere grad styres af kvalitet, det gode liv og ikke kun af økonomi.

Lystbådehavnen og træskibshavnen med blandingen af foreningsliv, butikker, små virksomheder og restauranter opleves af mange som et vigtigt område at passe på. Hvis der skal udvikles, bør det være på en meget nænsom måde. Vi kan være bekymrede for, at det unikke liv, der gennem årene har udviklet sig, går tabt, hvis økonomi får lov til at styre udviklingen. Vi arbejder pt. på en plan for opfyldsområdet ved træskibshavnen, der kan understøtte foreningsliv m.v. Der er også et ønske om, at der kan udvikles en kreativ løsning, så man som fodgænger og cyklist kan krydse udløbet af lystbådehavnen og få forbindelse mellem Risskov og Aarhus Ø.

Flaskehalsproblemer ved afvikling af trafikken til og fra Aarhus Ø er en problemstilling, vi bliver konfronteret med igen og igen. Det er ikke kun ved færgetræk, men også i myldretiden! Vi er oprigtigt bekymret for, at en for voldsom bebyggelse vil forværre trafikforholdene, til skade for både beboerne, erhverv og byen generelt, da stigende trafik til og fra øen forplanter sig til trafikken langs havnen, centrum m.v. Vi ønsker en opdateret trafikanalyse i forhold til både offentlig trafik og biler ved fuld udbygning af Aarhus Ø, i forhold til at der kun er to adgangsveje. Der bør afsøges flere muligheder for eldreven transport til og fra centrum. Letbanen har kvaliteter, men er også fastlåst til sit spor.

Der har desværre vist sig uventede problemer med stofsalg og gadeuorden i den bebyggede del af Aarhus Ø. Fællesrådet vil gerne være medspiller i udviklingen af tryghed og det gode liv på øen. Bedre belysning, videoovervågning relevante steder og øget patruljering kan være nogle af de første skridt.

Som fællesråd kan vi have den oplevelse, at vi råber lidt ud i intetheden. Vi forventer ikke, at alle er enige, men det betyder meget for engagement og vilje til en nærdemokratisk indsats at få jeres mening som byrådspolitikere om vores ønsker for byens udvikling.

Annonce
Illustration: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Annonce