Annonce
Debat

Læserbrev: Klimasikring og mere natur med en billig løsning

landbrugklimasikringådalådaleåoversvømmelsepengenex

Sidste vinters massive oversvømmelser, og denne sommers ekstreme tørke, har sat skub i debatten om klimasikring. Altså hvordan man kan undgå, at den megen nedbør oversvømmer by og land, og hvordan samme mængde vand kan holdes tilbage og "bruges" i tørkeperioder, så blandt andet vandløbene ikke udtørrer.

Forskerne har gennem flere år talt om, at ådalene er der, hvor denne klimasikring skal opnås. Ådalene er dog gennem årtier blevet drænnet ganske effektivt, så al nedbør hurtigt og effektivt er blevet ledt til vandløbene, hvorved oversvømmelser nedstrøms i byerne har været et stort problem. Jo mere vand man bortleder, jo større oversvømmelser.

Årtiers dræning af disse å-nære marker har haft en negativ gevinst, nemlig at markerne har sat sig. Typisk er disse jorde sunket 0,5-2,0 centimeter om året, hvorved markerne er blevet for lave og har svært ved at bortlede vand til vandløbene. Disse jorde kaldes "lavbundsjorde", og det er netop disse jorde, som landbruget har endog meget svært ved at dyrke og i praksis kun dyrkes, fordi der er hektarstøtte. I alt repræsenterer disse lavbundsjorde et areal på cirka 80.000 hektar, eller cirka tre procent af det samlede antal landbrugsjorde, som udgør cirka 62 procent af Danmarks areal.

Det er derfor en åbenlys god ide, at disse lavbundsjorde - som landbrugets interesseorganisationer, Landbrug & Fødevarer samt Bæredygtig Landbrug, allerede har sagt, de godt vil være med til - udfases af traditionel landbrugsdrift, hvis der kan findes en rimelig løsning på en kompensation. En for samfundet rigtig god ide, også fordi vi i Danmark kæmper med miljøpåvirkningen fra især landbruget.

Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet har anslået, at 10-15 procent af landbrugsjorderne skal udfases, for at Danmark kan få et rent vandmiljø, som kan opfylde EU's krav i Vandrammedirektivet. Det er derfor nærliggende at starte med de "lavt hængende frugter" først, nemlig disse lavbundsjorde.

Tages disse tre procent lavbundsjorde ud af drift, opnår vi klimasikring, betydelig reduktion af næringsstoffer, meget mere natur, samtidigt med at landbruget kommer af med lavproduktive jorde. Endvidere bidrager disse tre procent af landbrugsjorden også med hele ti procent af de samlede klimagasser (blandt andet CO2) fra landbruget.

Prisen bliver naturligvis høj, men kan i sidste ende vise sig som en god investering for samfundet, og da god landbrugsjord handles til cirka 120-140.000 kroner pr. hektar, er det rimeligt at antage, at disse lavbundsjorde kunne realiseres for cirka 60.000 kroner pr. hektar. Det giver en samlet kompensation til landmændene på cirka. 4,8 milliarder kroner.

Disse mange penge sparer dog samfundet for betydelige andre udgifter. Blandt andet en betydelig reduktion i "vandløbsvedligeholdelse", der årligt koster cirka 280 millioner. Hertil kommer så de mange penge, der bruges på øvrig klimasikring i byerne ved oversvømmelser, reduktion af næringsstoffer, CO2-reduktion, opfyldelse af vandplaner osv. Milliarder af kroner alene på de sidstnævnte udgifter.

Derfor er det oplagt, at Folketingets ansvarlige partier får lavet en plan for udfasning af disse lavbundsjorde. Alle vil vinde ved det, og i den sidste ende er det en billig løsning.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Amatøragtigt uheld ved vandet

Aarhus har fået sine udfordringer med det nye, åbne havneareal, der er lavet til fornøjelse og almindelig udnyttelse for byens befolkning. Der er absolut ting, som ikke har været ordentligt gennemtænkt. Dem må vi reparere på, og vi skal lære at leve med vandet på en anderledes måde end tidligere. På land var det galt med trafikken mellem gående og cyklende på arealet omkring Toldboden. Det var ikke til at hitte hverken hoved eller hale i, så det har måttet rettes op på, så cyklister og gående nu kan se, hvor de skal færdes. Det er stadig ikke godt med de meget åbne arealer i de områder, hvor folk færdes. Det gælder for eksempel ved Dokk1, Toldboden, Honnørkajen og omkring Navitas. Så længe der ikke bliver gjort mere, end der er gjort nu, vil folk fortsat falde i vandet og i værste fald drukne. Men slemt og aldeles amatøragtigt var det med turbåden Svanen forleden aften. Den sejler folk rundt på havnen til en oplevelse af byen set fra søsiden. Vi har fået at vide, at der var fejl på Svanen. Vi kender ikke detaljerne, men at tre mennesker kunne falde i vandet, efter at båden havde lagt til som afslutning på en tur, er under niveau for, hvad der bør kunne ske. Svanen og dens besætning har været her før, men er ikke vant til at sejle og lægge til kaj i Aarhus Havn, for til daglig sejler den ved Mariager Fjord. Derfor skal der naturligvis tages særlige forholdsregler, når den er på et nyt sted. Og der skal tages hensyn til, at vejr og vind kan arte sig anderledes på ét sted end et andet. Når man som gæst og passager begiver sig om bord til en tur, der skulle være en oplevelse og ren fornøjelse, regner man med, at alle sikkerhedsforhold og betjening er i orden. Netop på det sted, hvor Svanen lægger til, blæser det undertiden voldsommere end andre steder, fordi vestenvinden nærmest kommer i en sluse. Båden blev blæst væk fra kajen. Det var ifølge forklaringerne med til at hindre, at i hvert fald en af de tre, der faldt i vandet, blev klemt mellem båd og kaj. Båden drev ud fra kajen. Om det var årsagen til, at de tre faldt i vandet, får vi måske at vide senere.

Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Annonce