Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Konfliktløsning - vi har alt at vinde

Da jeg selv som ung vendte hjem efter fem år i Canada, fik jeg mig et omvendt kulturchok. Jeg oplevede en dansk kultur, hvor man havde endda meget svært ved at tale om følelser. En kultur, hvor familiekonflikter fik lov at ligge uforløste og ubearbejdede hen, og hvor selve konflikten ofte var et tabu, der blev mødt med stilhed.

I Stiften kunne man mandag 14. oktober læse blogger Frederik Svinths gengivelse af en samtale med datteren. En samtale, der handlede om voksne menneskers vrede og evnen til at håndtere den på en god måde. I samme avis konstaterer børneekspert Per Schultz Jørgensen, at mange forældre i dag har travlt, og at der derfor ikke bliver tid til en dybere form for opdragelse. Dagen forinden byder avisen på en tosiders om omfanget af vold og trusler i de århusianske skoler. Avisen sætter efter min opfattelse fingeren på en kompleks og ekstremt relevant problemstilling, som vi skal tage bedre hånd om i Aarhus Kommune.

I min optik er der flere indbyrdes afhængige temaer og problemstillinger på spil. For det første udfordringen i den enkelte familie med at behandle skænderier på en god måde. For det andet børnenes færden i daginstitutioner og skoler og deres evne og redskaber til at håndtere konflikt. For det tredje pædagoger og læreres rolle og samspil med børn og forældre, der i stort omfang savner hjælp til konfliktløsning og problemhåndtering.

Tidligere på ugen besøgte jeg Aarhus Katedralskole, der havde arbejdet med et forløb om mobning og udelukkelse på de sociale medier. De engagerede elever havde udarbejdet en række problemstillinger inden for emnet, som de forsøgte at løse på en innovativ måde. En af grupperne havde valgt at arbejde med at sætte elever og lærere bedre i stand til at håndtere konflikter i det åbne såvel som i det skjulte. Deres blik for konfliktløsningsredskaberne eller manglen på samme ramte efter min opfattelse sømmet på hovedet.

For hvor godt udstyrede er vi som lærere, pædagoger eller forældre til at håndtere konflikt? Har vi redskaber til at håndtere, når det bliver svært? Og kender vi til forskellige kommunikationsformer, der kan anvendes, når vi har ryggen mod muren?

Mit postulat er, at det har vi ikke. Da jeg selv som ung vendte hjem efter fem år i Canada, fik jeg mig et omvendt kulturchok. Jeg oplevede en dansk kultur, hvor man havde endda meget svært ved at tale om følelser. En kultur, hvor familiekonflikter fik lov at ligge uforløste og ubearbejdede hen, og hvor selve konflikten ofte var et tabu, der blev mødt med stilhed.

En god ven inviterede mig med til et oplæg om "girafsprog", også kendt som "ikke-voldelig-kommunikation", og jeg stiftede blandt andet bekendtskab med Marshall Rosenberg, der har imponerende erfaring med diplomati og kommunikation. Det var en skelsættende oplevelse for mig og indføringen i, hvordan man kan benytte forskellige kommunikationsformer som redskab, blev banebrydende for mig.

Som forkvinde for Børn og Unge-udvalget i Aarhus Kommune ser jeg jævnligt problemstillinger, der kunne være håndteret væsentligt bedre. Havde man bare haft en viden om konfliktløsning og de redskaber, man kan anvende i kommunikationen herom. Som småbørnsmor til tre ser jeg konflikter på stribe i hverdagen. Konflikter mellem søskende om, hvem der må få hvad. Konflikter med mine unger om, hvor meget eller lidt tid de må få med en skærm. Konflikter mellem personale og forældre om hverdagen i daginstitutionen. Konflikter mellem børn i skolen eller på de sociale medier. Eller konflikter mellem lærere, forældre og børn.

Vi har i virkeligheden alt at vinde og intet at tabe ved at sætte fokus på konfliktløsning i Aarhus Kommune. De sidste mange år har vi været hovedstad for det ene og det andet. Og alt godt om det. Men hvis der var en titel, vi for alvor kunne have gavn af i alle livets sfærer, så var det da titlen som bedste konfliktløsningshovedstad eller -agitator.

Lad os se nærmere på potentialet og vores muligheder for at uddanne os til bedre konflikthåndtering. Lad os kigge i værktøjskassen og invitere viden ind. Lad os tage hul på, hvordan vi forbedrer forældresamarbejdet og giver børn, forældre og personale de redskaber, de har brug. Potentialet er enormt. Her taler vi om tidlig indsats, der batter på bundlinjen. Og jeg tror på, at vi kan slå tre fluer med et smæk. Mindst.

Annonce
Eva Borchorst Mejnertz, medlem af Aarhus Byråd for Radikale Venstre. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Aarhus

Bruno har uddannet 400 til at spille jagthorn: - Jeg bliver ved med at spille, så længe jeg kan tygge smør

Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Annonce