Annonce
Debat

Læserbrev: Kunne du tænke dig at stemme på en kvinde ved folketingsvalget 2019?

Helle Wium, Harlev, folketingskandidat for Alternativet. Privatfoto

Jeg har en drøm: Jeg drømmer om, at Danmarks lovgivende forsamling, Folketinget, består af lige dele mænd og kvinder. At landets love skrives af både mænd OG kvinder.

I Danmark er vi 101 kvinder for hver 100 mænd. I Folketinget er der blot 37 kvinder for hver 100 mænd. Det er en klar ubalance. Det må vi have lavet om. FN's bæredygtighedsmål ønsker, der er 100 procent ligestilling i lovgivende forsamlinger allerede i 2030!

Jeg har stillet et borgerforslag, hvor jeg har foreslået, at det skal være bestemt ved lov, at der er lige mange mænd og kvinder i Folketinget. Mit borgerforslag blev afvist som ugyldigt, da det skulle stride imod Grundloven. Selv om det klart må være indeholdt i Ligestillingsloven.

Der er dog en helt klar vej frem:

Hvis samtlige kvinder, stemmer på en kvinde, eller, hvis enhver dansker, uanset køn, ved kommende folketingsvalg simpelthen vælger at sætte personligt kryds ved den kvinde, som de mener, bedst vil være i stand til at bestride hvervet som folketingsmedlem, så vil det være fuldt lovligt, det vil være vejen frem til at få flere kvinder i Folketinget - og dette indenfor Grundloven.

Jeg stiller mit spørgsmål igen: Kunne du også tænke dig at stemme på en kvinde ved folketingsvalget 2019?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Soloen er i højsædet på Gruppe 38

Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce