Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Lad os droppe al snak om at rive et velfungerende stadion ned

Hvad vil Aarhus miste, hvis ikke AGF får et nyt stadion, spørger Henrik Rothenbücher i et læserbrev 2. august (i et svar til læserbrev af Knud N. Mathiesen 30. juli, red.)

Jeg mener, det er stærkt overdrevet, at AGF vil miste tilskuere, hvis ikke de får et nyt stadion. Hvis AGF vil spille underholdende fodbold på et fornuftigt plan, vil der stadig komme tilskuere på Aarhus stadion.

Hvis AGF vil have et nyt stadion, så må de jo finde de nødvendige midler til det. Et børsnoteret selskab har mange muligheder.

Henrik Rothenbücher skriver, at en renovering af Aarhus stadion ikke er løsningen - "selvom du putter en smoking på en gris, så er det stadig en gris" - det er fuldstændig rigtig, men alt andet lige vil denne gris blive kønnere. Det er vel lidt af det samme, hvis man giver en person fra Vejle en AGF-spilledragt på, bliver vedkommende ikke århusianer, men man bliver en rigtig god AGF-fan. Og det tror jeg, at Henrik fra Vejle er.

Hvor meget der skal renoveres, er et godt spørgsmål, men jeg nævnte (i et læserbrevet 30. juli, red.), at man kunne godt renovere toiletter, det er jo ikke ensbetydende med, at der skal renoveres for mange millioner. Når jeg samtidig tænker på vores folkeskoler i Aarhus; de trænger til renovering for rigtig mange millioner, og det er hårdt tiltrængt, og det er et kommunalt anliggende. Det gælder også nogle af vores plejehjem, visse institutioner m.m.

Hvis AGF vil have et nyt station, er det et anliggende for AGF, men kommunen kan godt være behjælpelig, men et nyt stadion skal ikke finansieres med byggeretsmeter (salg af byggeretten, red.) af et fantastisk rekreativt område, det vil ikke være i orden for rigtig mange beboere, der bor i området, og alle de århusianerne, som også kommer i disse fantastiske omgivelser.

Væddeløbsbanen, cykelbanen og Tivoli Friheden vil også få store p-pladsproblemer, når der nedlægges p-pladser til fordel for byggeri, hvis man vil bygge et nyt stadion på den nuværende plads. Som jeg tidligere har nævnt, mener jeg, at et nyt stadion skal flyttes ud til vores indfaldsveje, det kunne bl.a. placeres tæt på letbanen, og der er flere muligheder.

Henrik Rothenbücher mener, jeg refererer fra en tid, hvor alle AGF's kampe ikke blev transmitteret i TV, og at kampene ikke blev spillet på hverdage og på kummerlige tidspunkter. Det må AGF så lave om på, det har da ikke noget med stadion at gøre.

Der nævnes også, at der er kilometerlangt fra tribunen til banen, noget som er helt hen i vejret. Er man tilskuer i Københavns Idrætspark, og sidder lidt tilbage, er der langt til grønsværen, og værre bliver det, hvis man besøger nogle af de store stadioner rundt om i Europa, bl.a. Manchester, hvor jeg blandt andet selv har været, så kan man tale om kilometerlang afstand til grønsværen, det siger sig selv med 65.000 tilskuere.

Når jeg er på Aarhus stadion, ser jeg normalt, at tilskuere er fordelt over hele stadionet, og mange har trukket sig langt tilbage på tilskuerpladserne, det ville man vel ikke gøre, hvis man følte, at afstanden er for stor? Så al den snak om, at løbebanerne gør, at der bliver for langt til grønsværen, er jo kun snak, som der ikke er sund fornuft i.

Og vedrørende landskampe på Aarhus stadion: Dem har der jo ikke været så mange af. Om der bliver færre fremtiden, som det dårligt kan blive, kan være svært at svare på.

Nej, lad os nu komme til fornuft og droppe al snak om at rive et velfungerende stadion ned og i stedet koncentrere os om, hvorvidt der er behov for et nyt stadion. Hvis der er et behov, må AGF skaffe sponsorer eller lade private bygge et nyt stadion, det burde vel være muligt. Der er urimeligt at lade århusianerne betale et nyt stadion for et børsnoteres selskab, og det er formentlig heller ikke lovligt. Og heldigvis for det.

Annonce
Knud N. Mathiesen (DF), byrådsmedlem i Aarhus. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce