Annonce
Debat

Læserbrev: Lad os fejre nedrivninger med kage

Elsebeth Frederiksen. Arkivfoto: Axel Schütt

I Gellerup er de sure over de nedrivningerne af boligblokkene. Derfor har de inviteret politikerne på kage.

Byrådets ghettoaftale bliver vedtaget på byrådsmødet på onsdag 22. august. Og vi har fejret det med kage i Gellerup. En minimodel af Gellerup og Toveshøj. Det var galleriet Andromeda i Gellerup, der havde inviteret ind til nabokage efter deres sidste Demolition Tour. Vi tog en bid af vores egen blok. Bunden var citronkage, mest fordi vi er sure.

Nej ikke sure, vi er vrede. Nu til dags fejrer man nemlig menneskers ulykke med kage. Politikerne skaber folks ulykke, de river drømme ned i stedet for at bygge op. De sidder i deres eget ekkokammer og lytter ikke til os. De kommer ikke, når vi inviterer til kage.

Vi troede ellers, at gratis kage ville få nogle af dem til at komme. Men ikke en lyd, ikke et ord. Bagefter kommer der undskyldninger som, at de ikke har fået invitationen, at de gerne vil føre dialog med os, men dialogen fører ingen vegne, når de faktisk har besluttet sig for at skabe vores ulykke og rive vores blokke ned.

Politikere er også mennesker, men de er ikke som dig og mig. Det virker ikke, som om de er interesserede i borgernes meninger, når de først har fået deres stemmer. Så gør de, hvad de selv vil. Og når de skader os, siger de, at det er til vores eget bedste.

Det er en arrogant holdning, for mennesker ved som regel, hvad der er bedst for dem selv. Det er deres liv, deres blok, deres familie. Det er bare at spørge os. Men det kræver, at man faktisk tager ud og snakker med folk, at de spiser kage med os, og at de lytter. Det er hele tre ting, og det virker ret svært for dem.

Vi stopper ikke vores kamp, vi giver ikke op, men politikerne må altså snart begynde at lytte til os. Hvornår får vi den dialog, som I lægger op til? I er altid velkomne i Gellerup til kaffe og kage, selvom I gerne vil have, at vi flytter herfra.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce