Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Lad os forholde os til nutiden

Peter Gabrielsen har et indlæg i Århus Stiftstidende 25. juli, hvor han stiller spørgsmål ved, om der er noget i vejen med det nuværende Ceres Park. Han giver et historisk tilbageblik på, hvordan tingene var engang. F.eks. nævner han, at cindersbanen er god at have, og den kan suppleres med klapstole ved store kampe og bruges til underholdning i halvlegene til orkestre, bilparader og stafetløb.

Peter Gabrielsen sidder fast i en tidslomme, som var engang og ikke findes længere. Det svarer næsten til at skrive om, hvad vi skal med computer og it, når vi har nu pen og blæk.

Aarhus har brug for et moderne fodboldstadion med de faciliteter, som det indebærer. Aarhus er haltet bagefter byer som Horsens, Randers, Vejle, Silkeborg, Herning, Aalborg, Esbjerg på stadionfronten. Det handler ikke kun om AGF, men også om at tiltrække landskampe, koncerter og andre begivenheder.

Spørgsmålet er, om den nuværende placering er den rigtige. Selv holder jeg meget af Ceres Parks smukke placering, men må også indrømme, at tiden er løbet fra infrastrukturen på denne placering. Det ideelle vil være at placere et nyt stadion tæt ved motorvej og steder, hvor trafikken kan afvikles nemmere og hurtigere end i dag.

Jeg tror nok, der er investorer, som vil melde sig til et nyt stadionprojekt, og det har heller aldrig været planen, at Aarhus Kommune skal betale hver en øre til et nyt stadion, som mange har fået galt i halsen og gerne vil tro. I stadiondebatten har der efterhånden været alt for megen snak og skriverier - desværre også for meget useriøst af slagsen. Find nu en løsning og tag dog en beslutning i byrådet! Vi har brug for andet end finkulturen i vores by.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce