Annonce
Læserbrev

Træls tendens: Hvorfor lade én bevaringsværdig villa stå, når der i stedet kan bygges en etageejendom med 20 lejligheder?

Hvorfor skal det være et mål i sig selv, at der i Aarhus skal bo så mange mennesker?


Aarhus vokser med hastige skridt. Der bliver bygget her og der og alle vegne. Og det er jo altid godt med udvikling. Men med vokseværket er der også kommet en intens debat om, hvor vi bevæger os hen med byudviklingen.

I Dansk Folkeparti ser vi en træls tendens: Massivt nybyggeri forurener unikke lokalområder, og de grønne åndehuller er under pres, mens bygherres økonomiske gevinster synes at overtrumfe, når byrådet skal tage stilling til nye projekter.

Logikken er måske forståelig: Hvorfor lade én bevaringsværdig villa stå, når der i stedet kan bygges en etageejendom med 20 lejligheder? For os, der kerer os om Aarhus' identitet, er svaret dog indlysende, hvis vi skal bevare Aarhus' sjæl. Men for et politisk flertal i Aarhus Byråd med Socialdemokratiet i spidsen er virkeligheden imidlertid en anden.

De er dybt optagede af at gøre Aarhus til en international storby. Og i sådan en skal der naturligvis være mange mennesker. Derfor vokser kommunen med 4000-5000 mennesker årligt. Af både erhvervsplan og planstrategi, som byrådet har under politisk behandling netop nu, fremgår det, at det er en ambition, at vi i 2050 skal være 450.000 mennesker i Aarhus Kommune.

Men hvorfor er det dog en ambition? Hvorfor skal det være et mål i sig selv, at der i Aarhus skal bo så mange mennesker?

Jeg mener, at den store befolkningstilvækst udgør en stor udfordring for vores byudvikling. Befolkningstilvæksten presser boligpriserne i vejret, og den er grunden til, at det kan betale sig med så meget nybyggeri og fortætning, mens grønne områder og bevaringsværdige bygninger må lade livet.

Det er en trist udvikling, hvor man i det uendelige ræs efter at vokse glemmer, at der også skal være plads til de århusianere, der allerede bor her.

Hvis der er politisk vilje, er det heldigvis muligt at tage noget af presset.

Vi behøver ikke at arbejde efter en ambition om at blive 450.000 mennesker i 2050. Mindre kan godt gøre det. Derfor skal vi arbejde meget mere med bosætning på tværs af kommuner. Vi skal anerkende, at alle uddannelsesinstitutioner ikke nødvendigvis skal ligge i Aarhus. Og så skal vi tænke over, hvor store arbejdspladser placeres. Der sker ikke noget ved, at mennesker krydser kommunegrænser.

På den måde mindskes presset en smule, og vi kan bevæge os i retningen af en byudvikling, hvor Aarhus udvikles med respekt for kulturhistorie og sjæl. En byudvikling, hvor man også har for øje, at der skal være plads til at leve. Det er ikke nok med et sted at bo.

Annonce
Illustration: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce