x
Annonce
Læserbrev

Træls tendens: Hvorfor lade én bevaringsværdig villa stå, når der i stedet kan bygges en etageejendom med 20 lejligheder?

Hvorfor skal det være et mål i sig selv, at der i Aarhus skal bo så mange mennesker?


Aarhus vokser med hastige skridt. Der bliver bygget her og der og alle vegne. Og det er jo altid godt med udvikling. Men med vokseværket er der også kommet en intens debat om, hvor vi bevæger os hen med byudviklingen.

I Dansk Folkeparti ser vi en træls tendens: Massivt nybyggeri forurener unikke lokalområder, og de grønne åndehuller er under pres, mens bygherres økonomiske gevinster synes at overtrumfe, når byrådet skal tage stilling til nye projekter.

Logikken er måske forståelig: Hvorfor lade én bevaringsværdig villa stå, når der i stedet kan bygges en etageejendom med 20 lejligheder? For os, der kerer os om Aarhus' identitet, er svaret dog indlysende, hvis vi skal bevare Aarhus' sjæl. Men for et politisk flertal i Aarhus Byråd med Socialdemokratiet i spidsen er virkeligheden imidlertid en anden.

De er dybt optagede af at gøre Aarhus til en international storby. Og i sådan en skal der naturligvis være mange mennesker. Derfor vokser kommunen med 4000-5000 mennesker årligt. Af både erhvervsplan og planstrategi, som byrådet har under politisk behandling netop nu, fremgår det, at det er en ambition, at vi i 2050 skal være 450.000 mennesker i Aarhus Kommune.

Men hvorfor er det dog en ambition? Hvorfor skal det være et mål i sig selv, at der i Aarhus skal bo så mange mennesker?

Jeg mener, at den store befolkningstilvækst udgør en stor udfordring for vores byudvikling. Befolkningstilvæksten presser boligpriserne i vejret, og den er grunden til, at det kan betale sig med så meget nybyggeri og fortætning, mens grønne områder og bevaringsværdige bygninger må lade livet.

Det er en trist udvikling, hvor man i det uendelige ræs efter at vokse glemmer, at der også skal være plads til de århusianere, der allerede bor her.

Hvis der er politisk vilje, er det heldigvis muligt at tage noget af presset.

Vi behøver ikke at arbejde efter en ambition om at blive 450.000 mennesker i 2050. Mindre kan godt gøre det. Derfor skal vi arbejde meget mere med bosætning på tværs af kommuner. Vi skal anerkende, at alle uddannelsesinstitutioner ikke nødvendigvis skal ligge i Aarhus. Og så skal vi tænke over, hvor store arbejdspladser placeres. Der sker ikke noget ved, at mennesker krydser kommunegrænser.

På den måde mindskes presset en smule, og vi kan bevæge os i retningen af en byudvikling, hvor Aarhus udvikles med respekt for kulturhistorie og sjæl. En byudvikling, hvor man også har for øje, at der skal være plads til at leve. Det er ikke nok med et sted at bo.

Illustration: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Derfor lukkede vi genbrugspladserne

De seneste dage er bil efter bil trillet ind på de fem genbrugspladser i Odder og Skanderborg kommuner efter tre ugers coronalukning. Det er en fornøjelse at opleve den gode stemning på pladserne. Vi har set frem til at servicere kunderne igen. Stemningen har været intakt, til trods for at der ved enkelte pladser har været ganske lang kø i visse tidsrum. Der har også været bred opbakning til vores særlige retningslinjer i forbindelse med genåbningen. Tak for det. Det har gjort det trygt for både medarbejdere og kunder at færdes på genbrugspladserne. At Renosyds service betyder meget for mange, har været særlig tydeligt i den seneste tid, hvor vi har fået mange spørgsmål. Blandt andet om, hvornår vi igen kan hente pap og papir. Den service har vi nu genoptaget. Storskrald igangsætter vi efter påske. Og genbrugspladserne i Ry, Hørning og Galten-Skovby holder ekstraordinært åbent i helligdagene for at mindske smittespredning. Se åbningstiderne for påskeugen på Renosyds hjemmeside. I lukkeugerne kørte Facebook-tråde og andre offentlige debatter med mange spørgsmål og stor undren over, at Renosyd havde valgt at lukke genbrugspladserne for privatkunderne. Borgernes sikkerhed er vores højeste prioritet. Det står ikke til diskussion, at myndighedernes anvisninger er grundstenen i det samfundsansvar, vi har. Ikke mindst, når det drejer sig om at bremse spredning af coronavirus. Alle medarbejdere i den offentlige sektor blev sendt hjem midt i marts, bortset fra de områder, der blev kategoriseret som kritiske funktioner. Den kategori omfattede ikke privatkunders adgang til genbrugspladserne. Derfor lukkede vi ned og måtte indskrænke vores service. Sidst i marts lød meldingen fra regeringen: ”Offentligt ansatte, der arbejder udendørs og ikke indebærer nævneværdig menneskelig kontakt, kan arbejde som normalt”. Kort tid efter kunne vi atter slå portene op til vores fem genbrugspladser og tage imod alt det affald, der var opbevaret på matriklerne i lukkeugerne. Det er vi rigtig glade for. Men som statsministeren understreger, er Danmark stadig i en alvorlig situation, hvor samfundssind er vejen tilbage til den hverdag, vi kender. Lad os med to meters afstand stå sammen om at komme igennem denne krise ved fortsat at følge myndighedernes retningslinjer. Også på genbrugspladsen. Borgerne i Skanderborg og Odder har de seneste dage vist, at vi er rigtig godt på vej.

Annonce