Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Langsigtet udvikling for Aarhus, tak

Rationalet er, at folk skal bo tættere for at gøre byen mere effektiv og mindre energiforbrugende. Problemet er blot, at den typiske børnefamilie ikke ønsker at bo i etagebyggeri. (...) Så hvorfor fortsætter Aarhus med at fortætte så ensidigt?

Aarhus er en ung by (befolkningsaldersmæssigt, red.), faktisk den yngste by i hele landet, ifølge flere kilder. Det er dejligt og giver en masse puls i byen, nytænkning og gåpåmod. Men den meget skæve demografiske befolkningsfordeling har desværre også en bagside. Når de unge studerende har afsluttet studiet, finder et godt job (i Aarhus) og stifter familie, bliver den lille toværelses lejlighed for trang, og den typiske og naturlige drøm om ”sit eget” begynder.

Mange ønsker et lille hus med have, hvilket kan være meget svært at finde, specielt med en almindelig indkomst i Aarhus, da man i Aarhus meget ensidigt har valgt at fortætte i form af etageboliger i bymidten og langs vækstakserne (Randersvej, Viborgvej og Skanderborgvej) ud fra centrum.

Rationalet er, at folk skal bo tættere for at gøre byen mere effektiv og mindre energiforbrugende. Problemet er blot, at den typiske børnefamilie ikke ønsker at bo i etagebyggeri. Ifølge kilder som f.eks ”Ressourcestærke børnefamiliers flytterationaler” (Center for Boligsocial Udvikling) viser det sig, at hovedårsagen (77 procent) til fraflytning er drømmen om hus og have.

Så hvorfor fortsætter Aarhus med at fortætte så ensidigt? Faktisk bliver der i disse år bygget langt mere, end tilflytningen (netto 5000 personer årligt) kan retfærdiggøre. Man kan i ”Boligprognose for Aarhus Kommune 2019-2029” (Aarhus Kommune) læse, at der i øjeblikket (og en del år fremover) bygges mere end 3300 nye boliger årligt, svarende til en ekstra boligkapacitet på næsten 7000 mennesker årligt. Langt de fleste af disse boliger er lejligheder i etagebyggeri. Hvad er formålet?

Tilbage til børnefamilierne: Lad os da for alt i verden holde på disse ressourcestærke borgere i Aarhus Kommune. Det er da tåbeligt at tvinge disse folk til at flytte til nabokommuner og på samme tid miste både det store økonomiske bidrag, disse mennesker ville indbringe til byen, og samtidigt vinke farvel til en stor del af næste generation århusianere.

Kære byrådspolitikere: Tag nu jeres fortætningsstrategi op til revision!

Jeres ønske om en by, hvor der bruges mindre energi og tid på transport, fejler intet – men man er nødt til at forholde sig til virkeligheden: Ikke alle folk kan (eller vil) bo og arbejde i centrum af Aarhus. Men lad os da lade være med at skubbe dem ud af kommunen.

Som vores rådmand Bünyamin Simsek gav udtryk for i JP Aarhus forleden: Skru ned for fortætningen i Aarhus, og fokuser mere på byggeri til familier på bar mark i oplandet til Aarhus. Dette lyder efter min mening helt rigtigt.

Særligt, hvis disse nye områder kunne placeres tæt på gode offentlige transportforbindelser, hvor der stadig ligger store ubebyggede områder nær letbanestationerne Humlehuse, Lisbjerg Bygade, Lisbjergskolen, Lisbjerg-Terp, Nye og Gunnar Clausensvej. Fra alle disse stationer er der mindre end 20 minutter til centrum af Aarhus. Så hvorfor ikke opfordre byudviklere til at udvikle disse områder? At områderne måske er på private hænder i dag, plejer ikke at være nogen hindring, hvilket jo er set mange andre steder i byen, hvor udviklere uopfordret har kontaktet grundejere og ved hjælp af gode købstilbud og måske en smule pres har haft held til at opkøbe endda mange sammenhængende grunde med det formål at opføre nyt og indtjenende byggeri.

Derfor er min bøn til byrådspolitikerne: Mindre grad af fortætning af den allerede bebyggede del af Aarhus og mere fokus på lavt byggeri i Aarhus Kommune til de nye familier.

Lad nu være med at ødelægge eksisterende grønne områder i Aarhus og velfungerende gamle smukke villakvarterer ved at tillade opførelse af etagebyggeri i deres umiddelbare nærhed. Byg, hvor der er plads til det. Vi kan sagtens passe på vores by og samtidigt udvikle den!

Annonce
Illustration: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

AGF

Efter aflysning i Superligaen: AGF besejrede AaB i træningskamp

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce