Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Langsigtet udvikling for Aarhus, tak

Rationalet er, at folk skal bo tættere for at gøre byen mere effektiv og mindre energiforbrugende. Problemet er blot, at den typiske børnefamilie ikke ønsker at bo i etagebyggeri. (...) Så hvorfor fortsætter Aarhus med at fortætte så ensidigt?

Aarhus er en ung by (befolkningsaldersmæssigt, red.), faktisk den yngste by i hele landet, ifølge flere kilder. Det er dejligt og giver en masse puls i byen, nytænkning og gåpåmod. Men den meget skæve demografiske befolkningsfordeling har desværre også en bagside. Når de unge studerende har afsluttet studiet, finder et godt job (i Aarhus) og stifter familie, bliver den lille toværelses lejlighed for trang, og den typiske og naturlige drøm om ”sit eget” begynder.

Mange ønsker et lille hus med have, hvilket kan være meget svært at finde, specielt med en almindelig indkomst i Aarhus, da man i Aarhus meget ensidigt har valgt at fortætte i form af etageboliger i bymidten og langs vækstakserne (Randersvej, Viborgvej og Skanderborgvej) ud fra centrum.

Rationalet er, at folk skal bo tættere for at gøre byen mere effektiv og mindre energiforbrugende. Problemet er blot, at den typiske børnefamilie ikke ønsker at bo i etagebyggeri. Ifølge kilder som f.eks ”Ressourcestærke børnefamiliers flytterationaler” (Center for Boligsocial Udvikling) viser det sig, at hovedårsagen (77 procent) til fraflytning er drømmen om hus og have.

Så hvorfor fortsætter Aarhus med at fortætte så ensidigt? Faktisk bliver der i disse år bygget langt mere, end tilflytningen (netto 5000 personer årligt) kan retfærdiggøre. Man kan i ”Boligprognose for Aarhus Kommune 2019-2029” (Aarhus Kommune) læse, at der i øjeblikket (og en del år fremover) bygges mere end 3300 nye boliger årligt, svarende til en ekstra boligkapacitet på næsten 7000 mennesker årligt. Langt de fleste af disse boliger er lejligheder i etagebyggeri. Hvad er formålet?

Tilbage til børnefamilierne: Lad os da for alt i verden holde på disse ressourcestærke borgere i Aarhus Kommune. Det er da tåbeligt at tvinge disse folk til at flytte til nabokommuner og på samme tid miste både det store økonomiske bidrag, disse mennesker ville indbringe til byen, og samtidigt vinke farvel til en stor del af næste generation århusianere.

Kære byrådspolitikere: Tag nu jeres fortætningsstrategi op til revision!

Jeres ønske om en by, hvor der bruges mindre energi og tid på transport, fejler intet – men man er nødt til at forholde sig til virkeligheden: Ikke alle folk kan (eller vil) bo og arbejde i centrum af Aarhus. Men lad os da lade være med at skubbe dem ud af kommunen.

Som vores rådmand Bünyamin Simsek gav udtryk for i JP Aarhus forleden: Skru ned for fortætningen i Aarhus, og fokuser mere på byggeri til familier på bar mark i oplandet til Aarhus. Dette lyder efter min mening helt rigtigt.

Særligt, hvis disse nye områder kunne placeres tæt på gode offentlige transportforbindelser, hvor der stadig ligger store ubebyggede områder nær letbanestationerne Humlehuse, Lisbjerg Bygade, Lisbjergskolen, Lisbjerg-Terp, Nye og Gunnar Clausensvej. Fra alle disse stationer er der mindre end 20 minutter til centrum af Aarhus. Så hvorfor ikke opfordre byudviklere til at udvikle disse områder? At områderne måske er på private hænder i dag, plejer ikke at være nogen hindring, hvilket jo er set mange andre steder i byen, hvor udviklere uopfordret har kontaktet grundejere og ved hjælp af gode købstilbud og måske en smule pres har haft held til at opkøbe endda mange sammenhængende grunde med det formål at opføre nyt og indtjenende byggeri.

Derfor er min bøn til byrådspolitikerne: Mindre grad af fortætning af den allerede bebyggede del af Aarhus og mere fokus på lavt byggeri i Aarhus Kommune til de nye familier.

Lad nu være med at ødelægge eksisterende grønne områder i Aarhus og velfungerende gamle smukke villakvarterer ved at tillade opførelse af etagebyggeri i deres umiddelbare nærhed. Byg, hvor der er plads til det. Vi kan sagtens passe på vores by og samtidigt udvikle den!

Annonce
Illustration: Jens Nex
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Læserbrev

Læserbrev: Socialdemokratiet vil gerne være med

Socialdemokratiet ønsker naturligvis at være med til at præge udviklingen i Odder Kommune. Derfor er vi også næsten hvert år med i budgetforlig. Desværre ikke i år. Det, der skiller, er især grønthøstermetoden forklædt som "hverdagseffektiviseringer", manglende satsning på grøn og bæredygtig udvikling og detailstyring på fagområderne. Med detaljerede retningslinjer og puljer udstråler budgetforliget desværre mistillid til medarbejderne. Det er New Public Management og djøfisering, når det er værst. Hverdagseffektiviseringerne, puljerne og flere eksempler på beslutninger, der ikke føres ud i livet, tegner et billede af en kommune, der er ved at gå i stå. Politikere, der ikke tager ansvar for udviklingsretningen. Og ikke tager ansvar for at rette økonomien op i tide. Ved sidste års budgetlægning blev det vedtaget, at der skulle udarbejdes et udviklingskatalog over mulige smarte investeringer/besparelser. Det er ikke udarbejdet. Ved 2. behandling af budgettet argumenterede borgmesteren for, at der ikke er afsat nye penge til energibesparende foranstaltninger, fordi penge i sidste års budget ikke er brugt. Eksempler blandt flere på manglende tempo og vilje til at udføre byrådets beslutninger. Det hjælper ikke at give forvaltningen skylden, ansvaret ligger entydigt hos borgmesteren. Manglerne i forhold til grøn og bæredygtig udvikling har fået mindre opmærksomhed. Lone Jakobi trak forskellen op således: "Sølle halvanden millioner kroner har I fundet til grøn og bæredygtig omstilling i Odder Kommune - over fire år! (...) Men derfra, da finder I ingenting. Som i absolut ingenting. Og I stopper endda det vigtige arbejde med energirenoveringer." Til sammenligning har Socialdemokratiet i sit budgetforslag fundet otte millioner kroner. Socialdemokratiet vil gerne tilbage til samarbejde over midten. Men det forudsætter, at borgmesteren leverer på byrådets beslutninger og herunder ikke mindst det omstillingskatalog, som også hans forligspartnere har bestilt. Der er brug for seriøs prioritering og handling, hvis vi skal rette op på både økonomi og kernevelfærd og samtidig bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling.

Annonce