Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingen halter faktisk i Danmark

Danmark er et af de mest lige samfund i verden, men når Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, skriver, at ligestillingen ikke halter i Danmark, ja, så er jeg faktisk uenig.

Kvinder udsættes i højere grad end mænd for krænkelser online i relation til deres krop og seksualitet. Fædre holder i gennemsnit 31 dages forældreorlov – mødre holder 298 dage. Den uforklarede lønforskel mellem mænd og kvinder er 4-7 pct. 27,2 pct. af unge kvinder mellem 16 og 24 år har været udsat for ikke-fysiske seksuelle krænkelser inden for det seneste år. For unge mænd er det 6,7 pct. Og den helt nye undersøgelse fra SEXUS viser, at 51 pct. af homoseksuelle har oplevet at blive mobbet eller chikaneret på grund af deres seksuelle orientering.

Danmark er et af de mest lige samfund i verden, men når Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, skriver (i et læserbrev 4. november, red.), at ligestillingen ikke halter i Danmark, ja, så er jeg faktisk uenig. Som eksemplerne viser, er der fortsat masser af tage fat på, og det er en opgave, som regeringen tager meget alvorligt.

Min ambition er at sætte ind på en bred vifte af områder. Vi skal gøre det lettere for unge at vælge mere køns-utraditionelle uddannelser, vi har f.eks. brug for flere faglærte – her mangler vi kvinder. Og vi har brug for flere til omsorgsfagene – her mangler vi mænd. Vi skal også se på, hvordan vi kan fremme ligeløn, for det dur ikke, at der stadig er en uforklaret lønforskel på 4-7 pct. i mændenes favør. Og vi skal reagere, når 51 pct. af homoseksuelle oplever at blive mobbet eller chikaneret, og når knapt halvdelen af LGBT-personer undgår at holde i hånd med en partner af samme køn af frygt for overfald, trusler eller chikane.

Senest har jeg som en del af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd i 2020 afsat 700.000 kroner til en undersøgelse af internetfora, hvor særligt unge mænd opildner hinanden til modstand mod ligestilling og kvinders rettigheder, og hvor seksuelle krænkelser og vold mod kvinder legitimeres. Det er både et ligestillingsproblem og et demokratisk problem, når særligt kvinder udsættes for hatespeech og seksuelle krænkelser på nettet, og som resultat trækker sig fra den offentlige debat.

På samme måde står det helt klart, at regeringen vil se på muligheden for en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Der er alt for få voldtægter, der fører til domfældelse i dag. Vold mod kvinder er stadig et problem i vores samfund, som jeg også vil have på dagsordenen. Ligesom jeg vil arbejde for, at alle indvandrere og indvandrere tager ligestilling til sig og får gavn af de danske frihedsrettigheder. For der er stadig en gruppe, hvor kvinder og mænd ikke er lige, og hvor særligt kvinder og pigers frihed begrænses.

I oktober afsatte jeg yderligere 600.000 kroner til kampagnen Ret til ligestilling, som netop henvender sig til minoritets-etniske kvinder og mænd. Der har nemlig vist sig at være stor efterspørgsel på kurserne, som oplyser om ligestilling og rettigheder i forhold til bl.a. arbejdsmarkedet, økonomi, ægteskab, skilsmisse, negativ social kontrol, homoseksualitet og genopdragelsesrejser.

Og det glæder mig. Ligesom jeg glæder mig over at stå i spidsen for den her regerings arbejde med at skabe bedre ligestilling i det danske samfund.

Annonce
Mogens Jensen (S), minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Foto: Steen Brogaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce