x
Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Man får ikke rene hænder af at samle skrald

Den 31. marts samlede jeg skrald. Det var der også mange andre, der gjorde. Faktisk var der grupper, der samlede skrald i sække, 1200 forskellige steder i Danmark. Jeg selv var endt i Hasle Bakker med to veninder. To af os samlede skraldet op fra jorden, mens den tredje koncentrerede sig om at holde skraldesækken. Da vi havde fået dækket bunden af sækken, stoppede den ene veninde op.

”Det gør jo egentlig ikke rigtig nogen forskel, om vi samler en sæk skrald i dag langs en cykelsti, eller ej”, sagde hun.

Sjældent har jeg følt mig så ligegyldig. Hun kunne lige så godt have råbt op: ”Jamen, han har jo ikke noget tøj på”. Og så fortsatte vi en times tid endnu.

Vi trøstede os ved, at der rundt omkring i landet var flere tusinde danskere, som også gik rundt og brugte denne kolde eftermiddag på at putte skrald op i store poser. Måske ville man, trods alt, om aftenen kunne ænse en lille forskel i det danske land, hvis man så ordentligt efter.

Ugen efter var jeg i biografen for at se filmen ”Plastic China” fra 2016 på DOKK1. Pludselig var min sæk blevet til ikke bare ingenting – men den nåede nærmest ned på at have en minus-effekt på det globale affaldsproblem. I filmen så man, hvordan familier i Kina levede af at modtage affald fra Vesten (heriblandt også fra Danmark), sortere det, omdanne en del af det til genanvendelse, og ellers brænde resten, så der fra plastikbyerne opsteg sorte skyer.

Jeg vil ikke negligere det faktum, at et rekordstort antal børn og voksne tog et miljøvalg til Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling og hermed medvirkede til at rydde en lille smule op i det danske landskab. Jeg er også overbevist om, at mange af de deltagende stopper med at smide skrald i naturen fremover. Jeg er bare ikke sikker på, at det er nok.

Det er tid til, at politikere og beslutningstagere i alle instanser og på alle niveauer tager et klimavalg som de tusindvis af affaldsindsamlende. Det kunne være fedt med noget reel klimapolitik, også når det kommer til affald og plastikforbrug. For selvom vi sorterer vores affald i hjemmet (hvilket vi selvfølgelig skal blive ved med), så forsvinder det ikke som dug for solen. Det forsvinder til gengæld lige op i den blå luft og farver den sort. Også selvom dette foregår langt væk fra det danske rige.

Kunne man forestille sig, at vi stemte nogle politikere ind ved næste valg, som tør stille krav til deres folk? Krav som eksempelvis kunne gøre emballagefrie supermarkeder til den selvfølgelige indkøbsløsning. Det kunne jeg faktisk godt forestille mig!

Jeg har et ønske om at se politikere i byrådene, på Christiansborg og i Europa-Parlamentet, der tør samle op efter mange års uhensigtsmæssig og nærmest ikke-eksisterende klimapolitik. Et inderligt ønske om at se lovgivning, der sikrer, at vi i fællesskab får renset vores hænder ved at rydde op efter os selv og generationerne før os. Det tager længere tid end en enkelt eftermiddag ved Hasle Bakker.

Jeg tror på, at det kan ske, fordi der i løbet af de kommende måneder ligger to politiske valg. Det eneste, vi skal gøre, er at tage et par afgørende fremtidssikrende klimavalg! Når de er taget, vil jeg kunne se den større mening i at deltage igen i næste års landsdækkende affaldsindsamling.

samle affaldskraldklimakina nexnex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kæmpe tak til undervisere og ”forældre-tutorer” for den store indsats

Vores børn og unges trivsel og læring er vigtig. Også selvom vores hverdag er vendt på hovedet. Og vi endnu ikke ved, hvor længe nedlukningen kommer til at vare. Det er imponerende at se den enorme indsats, som de danske gymnasie- og skolelærere lægger for dagen i øjeblikket. Hvordan de engagerer børn og unge. Hvordan de skaber en så normal hverdag, som det overhovedet er muligt. I en unormal tid. På vores lokale gymnasium har lærerne været klar fra første dag. Med virtuel undervisning, virtuelt gruppearbejde og travle skoledage. Med undervisere, der er i hopla. Hvor der er plads til sjov. Alt imens de unge bliver udfordret af ny viden. Det er bare flot. Det samme hører jeg fra flere forældre til børn i fri- og folkeskoler. Der er fuld damp på. Lærerne knokler for at sikre, at børnenes hverdag kører. Selvfølgelig er der skønhedsfejl, plads til forbedring. Men fremfor alt er det utrolig positivt at se, hvordan teknologien bliver brugt. Hvordan alle kaster sig over de nye udfordringer. Men jeg taler også med forældre, der mildt sagt er presset af at være hjælpelærere mange timer hver dag. Samtidig med at de selv skal passe fuldtidsarbejde med opgaver, der skal løses. Virtuelle møder med kollegaer og kunder, der skal holdes. At den nye hverdag kan være svær at få til at gå op. Og det er der vel sådan set ikke noget at sige til. Alle løfter ekstra opgaver i denne tid. Vi må hjælpes ad. Vi må være klar til at trykke på PYT-knappen, de gange hvor vi eller andre ikke kommer i mål, som vi kunne ønske os. Det tror jeg såmænd også, at lærerne i den anden ende er klar over. Men lige nu, midt i den globale sundhedskrise, bør vi trods alt glæde os over, at mange skoler og gymnasier lykkes med at engagere børn, unge og forældre – i et stærkt og nødvendigt samarbejde. Det er sammenhold.

Aarhus

Så klappede fælden: Serie-svindler fanget efter forvirrende løgne i Aarhus

Aarhus

Støtteaktion eskalerer: Kæmpebeløb fordoblet på et døgn

Annonce