Annonce
Debat

Læserbrev: Meningsfuld mobilitet for alle

Illustration: Jens Nex

Aarhus vækster, og byen summer af liv fra handlende, studerende, arbejdende og turister, der besøger byen. Og flere kommer til. Når vi i fremtiden bliver flere om at dele pladsen, bliver en meningsfuld mobilitet for alle transportformer derfor i stigende grad vigtigt.

Med mobilitetsplanen gentænkes vores transportvaner, så der er plads til, at vi alle kan komme hurtigt fra et sted til et andet uden at bruge centrum som gennemkørsel fra nord til syd. På den måde kan vi samtidig udvikle en grøn by, hvor det også i fremtiden er rart og trygt at færdes og bo. Mobilitetsplanen har blandt andet fokus på, hvordan vi kan forandre og skabe øget fremkommelighed på tre knudepunkter i vores by: Frederiks Allé, Vesterbro Torv og Banegårdspladsen.

Flere steder i Aarhus er cykelstierne for trange til de mange cyklister, der hver dag cykler til og fra arbejde, uddannelsesinstitutioner, eller fritidsaktiviteter. Sådan er forholdene blandt andet på Frederiks Allé, hvor der ud over en smal cykelsti også er steder med blot ét enkelt fortov. Konkret betyder det, at der er for mange farlige situationer og færdselsuheld. Det er vigtigt, at vi kan færdes trygt i vores by. Derfor er det godt, at der i mobilitetsplanen er fokus på at øge sikkerheden på cykelstierne på bl.a. Frederiks Allé med bedre og bredere cykelstier, så vi trygt kan tage jernhesten rundt i byen.

Også på Vesterbro Torv er der gode muligheder for at forbedre mobiliteten. Torvet besidder et stort uudnyttet potentiale for at skabe et byliv og et byrum, der er rart at opholde sig i for byens beboere og besøgende, men i dag er det præget af meget gennemkørende trafik, støj og os. Ensretning, et nyt grønt område, og legefaciliteter kan udgøre det samlingspunkt for det byliv, som området higer efter, og samtidig skabe en mere meningsfuld mobilitet med mindre unødvendig gennemkørende trafik, der oser byen til. På den måde kan vi skabe rammen om det gode byliv og et torv, hvor vi kan ånde og leve.

Når vi bliver flere, giver det også god mening med mere kollektiv transport. De kollektive transportformer kan hurtigt og nemt transportere flere borgere rundt. Letbanens etape 2 kan få flere til at vælge kollektive transportformer, da et stærkere letbanenetværk vil gøre det mere attraktivt at lade bilen stå. Banegårdspladsen er et vigtigt knudepunkt for den kollektive transport - også for letbanens etape 2, da det vil skabe gode muligheder for omstigning til cykel, bus eller tog. En fremtidssikring af Banegårdspladsen, så den også fremover kan bære de mange, der benytter sig af den kollektive transport, er derfor helt nødvendig.

Mobilitetsplanen er omdrejningspunktet for, hvordan vi kommer rundt i vores by. Det er en samlet plan for alle transportformer og er dermed en visionær plan, der giver bedre mobilitet for alle. Frederiks Allé, Vesterbro Torv og Banegårdspladsen er blot tre eksempler på, hvordan vi kan skabe plads til flere i trafikken nogle af de steder i vores by, hvor der er trængsel om pladsen, samtidig med at vi udvikler en attraktiv by, hvor der bliver mere byliv. Det er mobilitet med mening.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce