Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Middelmådigheden må droppes i forhold til et nyt stadion

Svar til byrådsmedlem Knud N. Mathiesens læserbrev 12. august: "Lad os droppe al snak om at rive et velfungerende stadion ned".

Først må man give ham, at han, som den eneste politiker, ved vælgermødet om nyt stadion gik helhjertet ind for et nyt stadion, senere i debatten dog betinget af, at AGF selv finder grunden og betaler gildet. At AGF er et af de største brands, byen har, preller åbenbart af.

Så taler han om en renovering af det stadion, vi har, men er han egentlig klar over, hvilke problemer der bør rettes i en renovering?

Alle tilskuerpladser bør være under tag. Knud N. Mathiesen undrer sig over, at man brokker sig over løbebanen, og at der er langt til banen, samtidig med - påpeger han - at folk sidder helt oppe på øverste afsnit. Ja, hvorfor mon?

Han mener også, at det vil give cyklebanen, travbanen og Friheden parkeringsproblemer, hvis man bygger nyt stadion. Men byrådet - hvor Knud N. Mathiesen er medlem - kunne jo beslutte, som tilfældet var for en hel del år siden, at der ved AGF's hjemmekampe blev indsat ekstra busser på visse busruter til og fra stadion. Så ville parkeringsbehovet ikke være så stort.

Knud N. Mathiesen nævner endvidere, at man ikke kan vide, om fremtiden vil bringe flere landskampe til Aarhus. Jo, det kan man godt, fordi det stadion, som kommunen byder sine borgere, vil ikke leve op til de internationale krav i fremtiden, så derfor kommer der ingen.

Faktisk lever Knud N. Mathiesen fint op til den middelmådighed, der hersker i Aarhus. Kigger man på byer som Herning, Horsens, Vejle, Esbjerg, Randers, Viborg, Silkeborg (forsæt selv), så stiller de alle tidsvarende faciliteter til rådighed for deres klubber, men i Aarhus skal byens største enkeltstående brand bare sejle i sin egen sø.

AGF har fremsat et forslag, der tilgodeser alle interessenter, under forudsætning af byrådets beslutning om ikke at forlænge lejemålet for travbanen, når det udløber. Hvis kommunen gik aktivt ind i problematikken vedrørende travbanen - man skal jo ikke være blind for, at fru Salling gerne ser travbanen bevaret - ville man også kunne finde økonomisk opbakning i erhvervslivet. Det kræver nok bare, at man dropper middelmådigheden.

Knud N. Mathiesen opfordrer til at "droppe al snak om at rive et VELFUNGERENDE stadion ned”. Det er der heller ikke nogen, der taler om, fordi det findes ikke i Aarhus.

Annonce
Dagen før dagen før dagen hvor AGF spiller første hjemmekamp i Alka superligaen. Mark Poulsen er pedel på stadion
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];