Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Munkekroen i Skanderborg skal reddes

En kommune, der ikke værner om kulturen eller egen historie, ender med at blive åndsforladt og historieløs. Derfor ønsker vi i Det Konservative Folkeparti at bevare Munkekroen, som vi opfatter som et vigtig stykke Skanderborg-historie. Så meget desto mere opløftende og rørende var det at følge Realskolens 4.a i forsommeren i deres kamp for det samme.

I Det Konservative Folkeparti arbejder vi for, at en genopførelse på Vestermølle skal lykkes. Derfor pressede vi på i Økonomiudvalget for at finde en løsning, idet Vestermølles indledende plan blev afvist af Miljø- og Planudvalget, og Fredningsnævnet bekendtgjorde, at de ikke ville dispensere fra fredningen. Imidlertid lykkedes det bl.a. efter konservativt pres at holde en dør på klem og sikre Vestermølle mulighed for at ændre lidt i projektet i håb om at finde en brugbar løsning.

Og den ønsker vi at finde, også selvom formanden for Miljø- og planudvalget, Claus Leick (SF), stritter imod og ikke vil være med til at bede Fredningsnævnet om at dispensere fra sin afgørelse. ”Det vil, mener vi, virke lidt mærkeligt, hvis vi ganske kort tid efter, at Fredningsnævnet har været på besøg på Vestermølle og efterfølgende har truffet en afgørelse, henvender os for at få omstødt afgørelsen," udtalte han i avisen.

Men det kan vel ikke være et argument! En gang imellem er man nødt til at udfordre reglerne, for at de gode ideer og initiativer kan realiseres, og som alle ved, er love, regler og fredninger ikke mejslet i sten. De kan ændres og dispenseres fra, hvis der er behov og vilje. Vestermølle er allerede undergået stor forandring, siden fredningen blev indført i 1976. Tiderne ændrer sig, og vi må følge med.

I Det Konservative Folkeparti bakker op om Foreningen Vestermølles ønsker. Vi vil presse på for en genopførelse af Munkekroen på Vestermølle og om nødvendigt for en ændring af fredningsbestemmelserne for området, hvis det ikke lykkes Vestermølle at finde en løsning i samarbejde med kommunen. Skulle det imidlertid også strande, har 4.a fra Realskolen et spændende forslag, der også er værd at overveje: At Munkekroen genopføres ude ved Søbadet i Dyrehaven som café og isbod.

Annonce
Thomas Cordtz. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];