Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Når klimadyrkelse træder i stedet for tro

Det var den engelske forfatter G.K. Chesterton (1874 - 1936), der sagde: "Efter at menneskene er holdt op med at tro på Gud, tror de ikke på ingenting, men på alting."

Og det bliver der desværre flere og flere eksempler på. Der må ikke forkyndes i skolen, men børnene må godt strejke for at deltage i en klimamarch som et led i klimadyrkelsen.

Når 100.000 danske børn har en angstlidelse, skal strejkende skoleelever under ingen omstændigheder på en 16-årig svensk piges opfordring marchere gennem byen med skræmmende skilte som: "Hvis jorden ikke har en fremtid, har du heller ikke."

Det er en tekst, der er helt imod Bibelens ord og så truende og unaturlig for en 16-årig pige, at hun umuligt kan have skrevet den selv, men at der må ligge manipulation bag.

Man kunne godt unde de 16-årige at høre lidt andet end den svenske 16-åriges kedsommelige klima-klager.

Det var Gitte Hænning, der i sin tid sang visen "Bare 16 år". De første linjer lyder:

"Bare 16 år! Alting er da rent af lave. Det er blevet vår, hvert minut det er en gave. Jeg ku' kysse hele verden, dejlig er den! I ka' tro, jeg tør, jeg er i godt humør!..."

Melodien er iørefaldende og teksten en god beskrivelse af, hvordan det er at være en livsglad 16-årig med mod på livet.

Men dengang var der jo heller ingen 16-årige klimaaktivister, der påvirkede deres jævnaldrende til at tænke i voksne baner.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce