Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Når klimadyrkelse træder i stedet for tro

Det var den engelske forfatter G.K. Chesterton (1874 - 1936), der sagde: "Efter at menneskene er holdt op med at tro på Gud, tror de ikke på ingenting, men på alting."

Og det bliver der desværre flere og flere eksempler på. Der må ikke forkyndes i skolen, men børnene må godt strejke for at deltage i en klimamarch som et led i klimadyrkelsen.

Når 100.000 danske børn har en angstlidelse, skal strejkende skoleelever under ingen omstændigheder på en 16-årig svensk piges opfordring marchere gennem byen med skræmmende skilte som: "Hvis jorden ikke har en fremtid, har du heller ikke."

Det er en tekst, der er helt imod Bibelens ord og så truende og unaturlig for en 16-årig pige, at hun umuligt kan have skrevet den selv, men at der må ligge manipulation bag.

Man kunne godt unde de 16-årige at høre lidt andet end den svenske 16-åriges kedsommelige klima-klager.

Det var Gitte Hænning, der i sin tid sang visen "Bare 16 år". De første linjer lyder:

"Bare 16 år! Alting er da rent af lave. Det er blevet vår, hvert minut det er en gave. Jeg ku' kysse hele verden, dejlig er den! I ka' tro, jeg tør, jeg er i godt humør!..."

Melodien er iørefaldende og teksten en god beskrivelse af, hvordan det er at være en livsglad 16-årig med mod på livet.

Men dengang var der jo heller ingen 16-årige klimaaktivister, der påvirkede deres jævnaldrende til at tænke i voksne baner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce