Annonce
Debat

Læserbrev: Når verdens mindste storby bliver til en storby

Sebastian Joubert S. Kaimson. Privatfoto

Verdens største landsby. Verdens mindste storby. Ja, hvilket prædikat kan man sætte på Aarhus, når det kommer an på bystørrelsen?

Da jeg for godt syv år siden kom til Aarhus, var jeg ikke i tvivl om, at byen var en kæmpe by. Set i konteksten skulle der ikke meget til at overgå den by, jeg var flyttet fra, som var Svendborg, men dengang var Aarhus, for mig, en kæmpe by.

Set i mine øjne er Aarhus stadig en stor by. I takt med at jeg selv er blevet ældre, er byen vokset og vokset. Nu ser det ud til, at byen endnu en gang kommer til tage et kæmpe skridt fra at være verdens mindste storby til at være en "rigtig" storby.

I de seneste år har debatten om Aarhus Hovedbanegård kørt på, om man skulle rive banegårdens vandrehal ned. Grunden til dette er, at DSB vil elektrificere hele jernbanenettet i Danmark, og da der er for lavt, til at eltogene kan køre under Bruuns Bro og ind på Aarhus H, ville det betyde, at vandrehallen samt Bruuns Bro skulle rives ned. Skulle den nyklassicistiske banegård virkelig ændre udseende, fordi DSB mente det?

Nej, heldigvis kom man på en anden løsning - en meget bedre løsning. Løsningen lyder på, at man vil overdække hele banegraven, lade perronerne gå længere ud mod den nuværende Frederiks Bro, og med dette vil DSB få opfyldt ønsket om at få elektrificeret Aarhus H.

Hvad vil det så betyde for Aarhus by, at banegraven vil blive overdækket? Ifølge DSB vil det byde på "en grøn, levende og bilfri by, som vil binde Aarhus sammen". De nævnte punkter kan man som sådan ikke være uenig. Forstil dig, at Aarhus får en ny bydel, som vil gå under navnet "Banekvarteret". En levende bydel, hvor unge som ældre kan leve side om side med hinanden. En bydel, som skal ses som en udvikling af de eksisterende byrum, da det kan tilføre nye værdier eller lade Aarhus bekræfte sig selv i, hvilke værdier byen hviler på.

Idet befolkningstilvæksten er konstant stigende i byen, vil det klart være oplagt, at DSB og Aarhus Kommune i fællesskab finder sammen og igangsætter dette fantastiske byprojekt, som for alvor vil flytte Aarhus by væk fra spørgsmålet om, hvorvidt man er "verdens største landsby eller verdens mindste storby" til, at byen bliver en grøn, glad, levende og inspirerende storby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Østjyske borgmestre om statsministerens planer: Skævt og urimeligt, hvis vi skal bløde endnu mere

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

112

Tyve tømte skolekøkken under ombygning: Store fryse- og køleskabe stjålet

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce