Annonce
Debat

Læserbrev: Nej tak til masseovervågning i Aarhus Kommune

Østjyllands Politi har på et kredsrådsmøde med de århusianske byrådspolitikere 18. juni anbefalet, at der opsættes videoovervågning på Banegårdspladsen og Åboulevarden i Aarhus. Idéen bag forslaget er, at man vil skabe mere tryghed i kommunen, men intet tyder på, at dette vil være resultatet.

For det første er det væsentligt at fremhæve, at hvis vi ser på udviklingen i kriminaliteten i Aarhus Kommune over en længere årrække, er antallet af straffelovsovertrædelser faldet markant siden 2012. Faktisk er faldet på hele 26 procent, hvilket indikerer, at det ikke er nogen påtrængende trusselsvurdering, som ligger til grund for forslaget.

Derudover har flere forskere beskæftiget sig med, i hvilken udstrækning overvågning kan forhindre kriminalitet. Den overordnede konklusion er, at overvågning ikke har nogen kriminalpræventiv effekt, fordi der skal opfyldes en række betingelser, før overvågningen er effektiv. Eksempelvis kræves det, at gerningsmanden handler rationelt - det vil sige, at han eller hun med tilstedeværelsen af kameraer er bekendt med udsigten til strafferetlige repressalier og derfor vil afbryde handlingen. Faktum er imidlertid, at dette sjældent er tilfældet ved steder som Åboulevarden, hvor gerningsmanden i mange tilfælde er påvirket, og handlingen begås i affekt.

Med til historien hører også, at Østjyllands Politi tidligere har eksperimenteret med forsøgsordninger med overvågning i Aarhus Kommune. Har var konklusionen, at der ikke var nogen mærkbar effekt af overvågningen.

I bedste fald bliver effekten således, at kriminaliteten forsvinder fra Åboulevarden og Banegårdspladsen, men rykkes til andre områder i byen, hvilket - med den anvendte logik - vil skabe et behov for mere overvågning.

Omvendt er der en række negative effekter forbundet med overvågning. For eksempel fremhæver Det Kriminalpræventive Råd i en rapport, at overvågning ofte giver en falsk tryghed, ligesom en reel bekymring går på, at tv-overvågning kan blive en undskyldning for at fralægge sig ansvar, hvis en kriminel situation udspiller sig.

Der skal derfor lyde en kraftig opfordring til byrådet om at afvise masseovervågning af borgerne i Aarhus Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce