Annonce
Debat

Læserbrev: Nej tak til masseovervågning i Aarhus Kommune

Østjyllands Politi har på et kredsrådsmøde med de århusianske byrådspolitikere 18. juni anbefalet, at der opsættes videoovervågning på Banegårdspladsen og Åboulevarden i Aarhus. Idéen bag forslaget er, at man vil skabe mere tryghed i kommunen, men intet tyder på, at dette vil være resultatet.

For det første er det væsentligt at fremhæve, at hvis vi ser på udviklingen i kriminaliteten i Aarhus Kommune over en længere årrække, er antallet af straffelovsovertrædelser faldet markant siden 2012. Faktisk er faldet på hele 26 procent, hvilket indikerer, at det ikke er nogen påtrængende trusselsvurdering, som ligger til grund for forslaget.

Derudover har flere forskere beskæftiget sig med, i hvilken udstrækning overvågning kan forhindre kriminalitet. Den overordnede konklusion er, at overvågning ikke har nogen kriminalpræventiv effekt, fordi der skal opfyldes en række betingelser, før overvågningen er effektiv. Eksempelvis kræves det, at gerningsmanden handler rationelt - det vil sige, at han eller hun med tilstedeværelsen af kameraer er bekendt med udsigten til strafferetlige repressalier og derfor vil afbryde handlingen. Faktum er imidlertid, at dette sjældent er tilfældet ved steder som Åboulevarden, hvor gerningsmanden i mange tilfælde er påvirket, og handlingen begås i affekt.

Med til historien hører også, at Østjyllands Politi tidligere har eksperimenteret med forsøgsordninger med overvågning i Aarhus Kommune. Har var konklusionen, at der ikke var nogen mærkbar effekt af overvågningen.

I bedste fald bliver effekten således, at kriminaliteten forsvinder fra Åboulevarden og Banegårdspladsen, men rykkes til andre områder i byen, hvilket - med den anvendte logik - vil skabe et behov for mere overvågning.

Omvendt er der en række negative effekter forbundet med overvågning. For eksempel fremhæver Det Kriminalpræventive Råd i en rapport, at overvågning ofte giver en falsk tryghed, ligesom en reel bekymring går på, at tv-overvågning kan blive en undskyldning for at fralægge sig ansvar, hvis en kriminel situation udspiller sig.

Der skal derfor lyde en kraftig opfordring til byrådet om at afvise masseovervågning af borgerne i Aarhus Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce