Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Nemt at love, svært at holde valgløfter om penge til sundhedsvæsnet

Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om regionernes økonomi for næste år. Aftalen tilfører 1,5 mia. kr. ekstra til sundhed om året – det er umiddelbart positivt. Problemet er, at aftalen slet ikke nævner en række helt centrale valgløfter fra Socialdemokratiet. Faktisk mangler der stadig 500 mio. kr., hvis Mette Frederiksen skal leve op til de konkrete og populære løfter, hun gav i valgkampen.

For det første lovede S meget bastant at løfte sundhedsvæsenet med to mia. kr. i 2020. Det sker så ikke. I stedet mangler der en halv milliard kroner, der svarer til lønnen for 1.000 sygeplejersker.

For det andet lovede S helt konkret, at Aarhus Universitetshospital skulle tilføres 600 mio. kr. for at løse problemet med en flytteregning. I stedet har de østjyske og personalet fået en lang næse.

For det tredje lovede S lynhurtig ansættelse af 1.000 sygeplejersker som et stort slagnummer. Og det på trods af, at vi andre og en række sundhedseksperter kunne godtgøre, at disse mange sygeplejersker ikke findes. Nu syltes sagen med en såkaldt ”task force”, der bedst kan betegnes som en syltekrukke.

Mon ikke mange patienter og ansatte i sundhedsvæsenet er en smule skuffede i disse dage.

Men tilbage til det positive. Når det overhovedet kunne lade sig gøre at tilføre sundhedsvæsenet 1,5 mia. kr. om året, så skyldes det, at S-regeringen har overtaget en kernesund dansk økonomi. Danmarks nettogæld er i de seneste fire år blevet forvandlet til en nettoformue. Det betyder, at udlandet nu skylder Danmark penge.

Desuden vil de offentlige finanser have plus på bundlinjen i de kommende år, så det økonomiske råderum øges med fem mia. kr. frem mod 2025. Disse rare penge bliver der givetvis hårdt brug for, hvis de mange gyldne løfter fra regeringen og dens højrøde støttepartier skal indfries. Jeg forudser, at der for andre politikområder kan komme fæle skuffelser - ligesom med sundheden. Det er nemlig nemt at love – det er sværere at finansiere og indfri de gyldne løfter.

Annonce
Kristian Pihl Lorentzen. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];