Annonce
Debat

Læserbrev: Nogle gange skal man sige fra

Efter at have læst forligsteksten igennem om de nye planer for udsatte boligområder i Aarhus, har jeg følgende kritik:

- Byrådet farer ud med et forlig, inden de økonomiske rammer overhovedet er kendte, (noget de også gentagne gange gør opmærksom på).

- Der ér vedtaget en helhedsplan, og den blev første gang svigtet massivt efter TV2's underlødige moské-udsendelse: aftalen var, at Gellerup skulle have en moské, og dét var en stor motivation for mange, der endte med at stemme helhedsplanen igennem. Dengang røg moskéen, og argumentet var, at der ikke var plads til parallelsamfund.

- Forliget er lavet 100 procent over hovedet på beboerne og boligforeningerne. De har kunnet læse om resultaterne på Facebook, efter byrådsmødet. Så let at vedtage, at rive folks hjem ned og tvangsforflytte dem, så let at droppe beboerdemokrati.

- Der er et ønske om at "følge på individniveau, selv efter udflytning". Hvad betyder det? (Hvordan kan det overhovedet være lovligt?)

- Man river en masse almennyttige boliger ned, men af teksten fremgår tydeligt, at der hverken er billige eller store nok boliger til rådighed, så folk kan flyttes. Derfor er det også meningen, at man skal "oplyses om repatrieringsmuligheder og eventuelt have økonomisk hjælp, så man kan vende tilbage til sit hjemland". (Der fik DF deres fingeraftryk).

- Der er en kommentar om, at etnisk baggrund også bør have opmærksomhed efter opnåelse af statsborgerskab. Og hvorfor så det? Er det reelt umuligt at blive dansker, hvis man ikke var det fra starten, i byrådets øjne?

Der er sikkert flere problematiske ting ved det forlig, helt grundlæggende synes jeg for eksempel, at ræset mod bunden i sig selv er tydeligt, alene i det faktum, at vi har en regering, der med et pennestrøg ændrer præmisserne for at være en ghetto, så områder bare bliver sat på ghettolisten efter at været taget af.

At der fagligt set slet ikke eksisterer ghettoer i Danmark, burde gøre hele dette læserbrev overflødigt, ligesom boligpolitikken passende kunne ændre fokus, så der i stedet blev sat ind med socialpolitik, der hvor der er sociale problemer. Men det kræver politikere, der er villige til at forholde sig til fagfolk, og det er en seriøs mangelvare i Danmark. Ikke bare på dette område, men generelt.

Det er forstemmende, at den aftale er bakket op af samtlige partier med undtagelse af Enhedslisten. Og nej, jeg køber ikke argumenterne om, at man må være med ved bordet for at trække i den rigtige retning.Nogle gange skal man sige fra. Nogle gange er det nødvendigt at stå fast på, at et flertal ikke nødvendigvis altid har retten på sin side.

Dette her er en ommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce