x
Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Ny skolestruktur i Skanderborg - hvorfor er størrelsen så vigtig?

Forskellige elever har forskellige behov. Jeg ønsker for Skanderborg Kommune, at den bliver ved med at være et sted, hvor der er plads til forskellige løsninger – også på skoleområdet!

Der er mange følelser og ”synsninger” i skolepolitik. Nogle tror, at en stor skole er løsningen for alle elever, andre sværger til de små og nære skoler, mens andre igen mener, at et sceneskift skal være obligatorisk for alle eleverne, når de når til 7. klasse. Fælles for alle tre holdninger er, at de afspejler et verdenssyn, hvor en person tror, at han/hun ved, hvad der er bedst for alle personer i en meget forskelligartet gruppe – nemlig vores unge mennesker i 7. klasse.

Jeg er enig i, at de har nogle fundamentale ting til fælles: De er ca. samme alder, de (eller deres forældre) har valgt, at de er en del af den danske folkeskole, de skal igennem samme pensum, og vi vil dem det allerbedste – både forældre og politikere.

Men – og det er et stort men – hvor er den politiske forståelse for, at vores børn og unge er forskellige og ikke nødvendigvis lærer på samme måde? Hvorfor skal kommunens skolepolitik være "one-size-fits-all uden respekt for de lokale kompetencer, hver skole besidder i dag?

En skole som Stjærskolen giver eleverne en særlig ballast. Den lokale forankring betyder tryghed, ejerskab og fornemmelsen af at indgå i et fællesskab, der går på tværs af klasser og årgange. Udover fagligt dygtige elever (som påvist i Politikens karakterrangliste for Danmarks folkeskoler marts 2019, hvor Stjærskolen rangerer som den 15. bedste i landet), kommer Stjærskolens elever ud fra deres folkeskoletid med sociale kompetencer, fordi de udover egen læring også får et ansvar for egen og også de mindre klassers trivsel, blandt andet får man i 5. klasse en særlig venskabmakker fra 0., som man hjælper til rette på skolen og følger alle de år, man går sammen.

Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvordan man dyrker og styrker elevernes sociale kompetencer på de store skoler i Skanderborg Kommune, men baseret på min egen skoletid kan jeg se, at Stjærskolen gør en exceptionel indsats på området, og jeg kan mærke på mine børn, at det betyder noget og giver dem en tryghed i hverdagen, der betyder, at de kan koncentrere sig om at lære noget – hvilket vel må være folkeskolens fornemste opgave.

Forskellige elever har forskellige behov. Jeg ønsker for Skanderborg Kommune, at den bliver ved med at være et sted, hvor der er plads til forskellige løsninger – også på skoleområdet!

Lad være med at hævde, at kvalitet afhænger af størrelsen på skolen. Det kan ikke underbygges med fakta, tværtimod viser Stjærskolens resultater på både karakterer og trivsel, at mindre skoler sagtens kan tilbyde lærerne professionelle læringsfællesskaber, i en grad så deres undervisning styrker, udfordrer og uddanner eleverne.

Stjærskolen har så mange kvaliteter, at endnu flere børn og unge kunne få glæde af den, så derfor støtter jeg en tosporet udskoling på Stjærskolen – en del af Stjær i udvikling!

Illustration: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Sygeplejerske på hospital i corona-alarm: - Jeg har aldrig oplevet sådan et sammenhold

Leder

Debatten om prisen for et menneskeliv må vente til bedre dage

Debatten er allerede i gang. Den om prisen for et menneskeliv. Den måtte uvægerligt komme, som den altid bør og gør, når staten enten går i krig, bygger stort eller blot overvejer at gøre det. Lige nu står vi foran den største sundhedsudfordring i mange, mange år med corona-krisen på vej mod sit forventlige højdepunkt her i Danmark. Så mens vi venter på stormen, så lever debatten om prisen for et menneskeliv på de sociale medier, i landets aviser og formentlig også ude i hjemmene. Den kommer selvfølgelig, fordi staten indtil videre er ved at pumpe 285 milliarder kroner ud til hjælpepakker, fordi både små og store virksomheder lukker og nogle bukker under for krisen. Så derfor er det helt naturligt, at debatten kommer. Men den kommer bare alt for tidligt. Inden du gør dig til deltager i den debat, så gør dig selv - og alle andre - den tjeneste at bruge nogle minutters tanker på følgende: Hvor meget er dit barn værd? Hvor meget skal staten bruge på at redde din ægtefælle i et spørgsmål om liv eller død? Og spørg dig selv, hvor mange kroner det skal koste at redde din bedste ven, hvis vedkommende har fået kræft? Når du har tænkt godt og grundigt over det, så er du langt bedre rustet til at deltage i debatten. Og du vil højst sandsynligt have fundet ud af, at der ikke kan sættes et prisskilt på den behandling, som skal redde dit barn, din ægtefælle, din bedste ven. Anderledes er det åbenbart, når man står på afstand og tænker på de mange milliarder af kroner, der lige nu bruges i Danmark - og endnu flere milliarder rundt om i hele verden. Når man står derude, og måske er virksomhedsejer eller besidder en aktiemajoritet i et firma, så er prisen meget høj. Det er utroligt nemt at sige, at det er mennesker uden følelser, der lige nu gerne vil debattere prisen for et liv. Men nogen skal starte debatten. Uanset om vi kan lide det eller ej, så er det jo et vigtigt spørgsmål. Det gælder også den dag, hvor vi ikke har corona, men kæmper med andre svære sygdomme, hvor prisen på medicin for at holde folk i live er himmelhøj. Debatten er vigtig, og den er svær. Især lige nu, hvor corona fylder det hele, hvor følelser blokerer for en saglig diskussion. Det er derfor ikke nu, debatten skal tages. Den skal gemmes til bedre dage, hvor der forhåbentligt er plads og tid til at gå i dybden med det meget svære spørgsmål; Hvad er prisen for et menneskeliv?

Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce