Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Nybyggeri er kun til glæde for velhavere

Carl Aage Jönsson, Aarhus Lejerforening, Lille Torv 4, Aarhus C

Vi bliver i disse år ca. 5.000 århusianere flere om året. Dem skal vi byde velkommen, og de skal have noget at bo i. Når man imidlertid ser på den igangværende byfortætning, der fjerner åndehuller og nedriver ældre, fine ejendomme, er der en hidtil ufortalt bygherrestrategi, der træder frem.

Ældre, arkitektonisk fine beboelsesejendomme rives ned til grunden, så intet af de oprindelige ejendomme står tilbage. Man skulle da ellers mene, at en del af disse ejendomme med diverse ombygninger og tilbygninger kunne genanvendes og resultere i en spændende og attraktivt renoveret ejendom. Men nej, alt skal væk. Det vil fordyre byggeprisen alt for meget, lyder det typiske svar.

Men her vil det være naivt at se bort fra, at der i lejelovgivningen ikke findes begrænsninger for, hvad der kan opkræves i husleje i lejligheder i sådanne totalt nyopførte ejendomme. Således kan de sædvanlige regler herfor - i henhold til boligreguleringslovens (BRL) paragraf 15a - fraviges i lejeaftaler om lejligheder, der er taget i brug efter 31. december 1991.

Den sædvanlige lejelovgivning er dermed sat ud af kraft. Derfor er betonbyggeriet på Aarhus Ø skudt op. Derfor lukkes alle huller i gadebilledet. Derfor må det flotte, gamle forårsbebudende pæretræ på hjørnet af Klostergade og Grønnegade lade livet.

I disse BRL paragraf 15a-lejemål er det alene aftalelovens paragraf 36, der sætter grænsen for lejeniveauet. Ifølge denne paragraf kan en aftale alene ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende.

I Aarhus Lejerforening har vi hidtil aldrig fået medhold i en klage til huslejenævnet over lejens størrelse i et BRL paragraf 15a-lejemål – end ikke i sager, hvor den årlige leje pr. kvadratmeter løber helt op i 2.000 kroner. I en lejlighed på 75 kvadratmeter svarer det til en månedlig leje på 12.500 kroner. For en lejlighed på 90 kvadratmeter svarer det til en månedlig leje på 15.000 kroner. Hertil kommer forbrug i form af varme, vand og el. Så er vi oppe på omkring 17.000 kroner om måneden.

Hvem har råd til at bo i sådanne lejligheder? Ikke lavindkomstfamilier, studerende eller andre på overførselsindkomst.

Så det er og bliver byfortætning for de pengestærke, der pågår. De skal naturligvis også være her, og deres tagterrasser og altaner med luft, sol og udsigt er dem vel undt. Men skal det absolut være på bekostning af naboejendommenes lejere, som i deres stuer og på deres altaner får indsigtsgener og får frataget sol og udsigt? Og vi andre grønne oaser?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se listen og prisen: Kommunen har solgt 32 ejendomme siden 2007

Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Annonce