Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Nytårsborgerkrig i Danmark?

Dertil er kommet stadig mere viden om, hvor meget det forurener, og altså hvor dyrt det er. Er det virkelig det værd? Kan vi ikke undvære den stakkede glæde ved synet af raketter?

Vi har længe haft en god våbenlov i Danmark, og nu har vi også fået en terrorlov! Men en uges tid mellem jul og nytår har vi pludselig lov til at bruge livsfarligt fyrværkeri, som vi lyster, også børnene.

Da jeg var barn, syntes jeg, det var spændende. Jeg havde fire storebrødre, der lavede mange gale og livsfarlige streger den aften, men det var, før man fik klimabetænkelighed og tanker om at beskytte fugle og gamle og den slags blødsødne hensyn! I dag burde alting være anderledes.

Jeg er selv 78 år og tør næsten ikke gå uden for en dør hele julen og nytåret, for der skydes af hele tiden! Jeg nyder da at se de flotte raketter omkring kl. 24 nytårsaften fra mit vindue, men nu græder jeg samtidig, for jeg ved, at hvert eneste knald og himmelsyn koster et menneskeliv, som kunne være reddet for de penge, og jeg ved, at den nat bliver nogle børn og unge sårede og mister synet, og fugle og dyr og gamle mennesker bliver skræmte, og de, der hader nogen, kan næsten risikofrit angribe dem i den uge, og vi ved, at fyrværkeri er farlige våben, når de rammer. De kan gøre stor skade.

Dertil er kommet stadig mere viden om, hvor meget det forurener, og altså hvor dyrt det er. Er det virkelig det værd? Kan vi ikke undvære den stakkede glæde ved synet af raketter? Er vi blevet så forkælede, at politikerne ikke tør stoppe den galskab?

Hvorfor kunne det ikke være en god aften for alle, og ikke den uge, som mange gamle ser frem til med rædsel hele året? Kunne det ikke være politikernes generalprøve på alt det meget mere indgribende, de kommer til at byde befolkningen i fremtiden, hvis vi skal have en chance for at få en fremtid overhovedet? Modige politikere er en mangelvare i disse år, men det lykkedes da med tobakken?

Nu er tiden moden til at tvinge dem til at fortsætte ad modets vej, ikke? Vi skal bare nægte at stemme på feje politikere, så det er mit nytårsønske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce