Annonce
Debat

Læserbrev: Omtanke skal forhindre at bymiljøer smadres

Keld Hvalsø (EL) efterlyser omtanke i byudviklingen, som der står i Kommuneplanen, for at bevaringsværdige bymiljøer i Aarhus ikke smadres. Foto: Enhedslisten Aarhus.

Spekulanter og bygherrer forandrer Aarhus fra Smilets By til liv- og hjerteløs betonjungle, hvor ethvert lille byhus risikerer dødsdom. Beboere klager og raser, mens et flertal i byrådet er garant for fatal fortætning, som spolerer gamle bykvarterer. Enhedslisten er ofte de eneste, der taler beboernes sag og kæmper for at bevare et Aarhus med mangfoldighed og bynatur.

De senere år er mange små huse og attraktive bymiljøer i Aarhus blevet tilladt smadret til fordel for alt for store og anmassende byggerier. Og det fortsætter i et stadig højere tempo, fremgår det af den glimrende artikelserie, Stiften for tiden bringer.

Når små byhuse dødsdømmes til fordel for nye mastodonter, henvises der altid til Kommuneplanens ord om fortætning, og den store tilflytning til Aarhus gives som begrundelse. Men Kommuneplanen omtaler altså ikke fortætning som et gummistempel, der helt uden omtanke kan begrunde et ja til ethvert ønske om en ny lejligheds-silo. Tværtimod. Planen har et afsnit om bevaringsværdige kulturmiljøer. De fleste ligger indenfor Ringgaden, hvor der samtidig kan tjenes flest penge på at bygge stort.

I Kommuneplanen understreges det flere gange, hvor vigtigt det er at bevare de værdifulde kulturmiljøer for at bringe historien om Aarhus med videre i byens forandring. Det udtrykkes helt kort således: "Kulturmiljøer skal behandles med omtanke".

Kommuneplanen angiver nogle vækst-akser, hvor der kan bygges og fortættes. Det er på Aarhus Ø, og så er det fra Ringgaden udad flere indfaldsveje langs nuværende og kommende letbanespor. Men især indenfor Ringgaden skal fortætning ske med stor omtanke, hvilket Kommuneplanen meget præcist formulerer således: "Planlægning skal sikre, at arealressourcerne udnyttes bedst muligt og samtidig bidrager med både nye grønne områder og et godt byliv."

Så ved næste byomdannelse bør hvert enkelt byrådsmedlem stille sig selv spørgsmålet: Bidrager vi nu med nye grønne områder og et godt byliv?

Kigger vi på de fleste af de midtby-projekter, som et flertal i byrådet har sagt god for, siden Kommuneplan 2017 blev vedtaget, er svaret desværre et nej. Der er godt nok kommet flere boliger, men samtidig er der blevet mindre grønt og mindre plads til byliv mellem husene.

Enhedslisten har i årevis kritiseret den manglende omtanke, som til mange århusianeres skræk og rædsel ødelægger vores by skridt for skridt, blot for at tilgodese de folk, der tjener mange penge på at opføre nye mastodont-huse. Vi efterlyser omtanke fra hele byrådet!

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce