Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Plads til alle i folkeskolen - kommunen SKAL prioritere midlerne til det

I Aarhus Kommune stiger antallet af børn år efter år. Men pengene følger ikke med. I det forgangne år havde specialundervisningen et underskud på 34 millioner kroner, og det forventes at vokse med yderligere fire millioner i det kommende år. Børn og Unge forvaltningens egen økonomianalyse viser entydigt også, at området er underfinansieret.

Alligevel er der ikke flere midler at finde i borgmesterens udkast til budget 2020-2023. Uforståeligt og utilstedeligt. Negligeringen af finansieringen af opgaverne i folkeskolen må stoppe, og Aarhus Kommune SKAL prioritere et bedre betalingsbudget.

For både forældre og lærere er inklusionen det vigtigste at investere mere i. Ikke overraskende, for udgifterne til skolevæsnet i Aarhus er cirka det samme som i 2009. Det er opgaverne bare ikke, og det er problematisk. Underbudgetteringen har medført underskud, og underskuddet fra specialundervisning dækker skolerne i dag ved at tage penge fra almenområdet eller de øvrige specialpædagogiske tilbud.

Vi kan ikke stå inde for, at almenområdet udsultes, fordi specialområdet er underfinansieret. Måske bliver hullet i kassen midlertidigt dækket, men til gengæld skaber det en negativ spiral med konsekvenser for kvaliteten af undervisningen og lærernes arbejdsvilkår. Det er utopi at forestille sig, skolerne skaber inkluderende læringsmiljøer i almenklasserne, som alle børn har brug for, når begge områder bløder.

Det her er et nødråb. Kommunen og de andre aktører kan ikke blive ved med at vende det blinde øje til. De skal sætte en prop i, så medarbejderne på de folkeskoler, får de nødvendige rammer.

Otte ud af ti lærere på landsplan oplever, at deres elever ikke får tilstrækkelig støtte i skolen, og medarbejderne i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning må lade børn og forældre vente i op til seks måneder på vurdering af hjælp. Oveni det oplever tre ud af fire forældre, at økonomien har indflydelse på, hvilket tilbud deres barn får. Det er ganske enkelt ikke godt nok og kræver handling. Det undergraver folkeskolen og alle i og omkring den. Rammerne og vilkårene for at skabe gode, inkluderende læringsmiljøer i dag afspejler ikke opgavernes stadigt voksende størrelse og kompleksitet.

Men løbet er ikke kørt. Byrådet kan blot følge Børn og Unges egen analyse af økonomien og tilføre de små 40 millioner og bringe Aarhus op på landsgennemsnittet i forhold til specialområdet.

For folkeskolerne i Aarhus vil det betyde, at økonomien hænger bedre sammen. Det vil give bedre muligheder for at iværksætte og udvikle specialpædagogiske tilbud, så børnene kan få den hjælp, de behøver og har krav på. Det vil fremme læringen og løfte trivslen blandt eleverne – samt blandt de medarbejdere, der er så vigtige.

Århusianerne ser gerne, kommunen investerer i byens yngste og udsatte borgere. Netop derfor har borgerne i forbindelse med byrådets 150 år også valgt, at 30’ernes bedste byrådsbeslutning var stiftelsen af Svagbørnskolonien. Med en investering i folkeskolen og i stærke inkluderende fællesskaber kan de nuværende byrådsmedlemmer gentage succesen og gøre sig forhåbninger om en plads i lokalhistorien. Og vigtigere endnu: De kan gøre en reel forskel for byens omtrent 28.000 skolebørn.

Annonce
folkeskolefolkeskolenprespresseskruestikkeskruestikskrue nex
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce