Annonce
Debat

Læserbrev: Politikere vil kvæle den almene boligsektor

Kære Camilla Fabricius, ferieforsinket vil jeg forsøge at besvare dine påstande i læserbrevet, som Århus Stiftstidende bragte 8. juli. Du kom i dit læserbrev med fire argumenter mod det læserbrev, jeg fik med sidst i juni, hvor jeg bl.a. beskrev borgmester Jakob Bundsgaards og byrådspartiers nedrivningsaftale som vanvittig.

For det første: Det brede politiske flertal i Folketinget, som du henviser til, har fortsat ikke vedtaget nogle love, der skal omsætte regeringens vanvittige plan om nedrivning og salg af almene boliger til konkrete tiltag, som vil ødelægge den almene boligsektor - rive ned, privatisere og bruge vore - lejernes - penge på det. Vi er i et valgår og kan hænde, om socialdemokraterne ikke tænker sig om, inden de - igen - støtter en borgerlig regerings ødelæggende lovforslag. Almene boliger er for alle, især familier, så fjern de absurde procenttal, så familieboliger kan fylde i de almene boligafdelinger. Hvis I er så optaget af at blande boliger, så køb op i de lukkede parcelhus-kvarterer og byg billigt alment for alle os, der ikke har lyst til at investere i privat ejendom.

For det andet: Du skriver, at et stort antal beboere i de udsatte boligområder motiveres af en drøm om at flytte derfra. Så vidt jeg ved, flytter vi i alle almene boligafdelinger - skægt nok, fordi familierne ændrer sig med årene, børnene flytter, så de søger mindre lejligheder. Andre igen har skrevet sig op til en billigere lejlighed.

Din oplysning om en gennemsnitsindkomst i almene boliger på 220.000 kr. er interessant. Hvorfor ikke arbejde for at hæve overførselsindkomsterne, så folk kan leve af den, når de nu ikke kan finde jobs. Den almene boligsektor er for alle, rige som fattige. Jeg kender mange almene boliglejere, der har sommerhuse eller kolonihave.

Ja, selvfølgelig vil vi gerne flytte, hvis vore forhold ændrer sig, og så kan vi jo skrive os på venteliste. Her begrænser Aarhus Kommune igen vores mulighed for at vælge en anden lejlighed, for i flere afdelinger bliver vi med gammelt boligbrev sendt bagest i køen, mens folk med fast arbejde eller under uddannelse får førsteprioritet.

Den massive hjælp til udsatte boligområder, du omtaler, kan jeg ikke se af dit læserbrev, men du mener nok nedrivningspengene fra Landsbyggefonden, som vi lejere betaler til, og som regeringer gennem de seneste mange år har hevet penge ud af - vores penge. De samme regeringer har aldrig stukket snablen i privatejendommen.

For det tredje: Din påstand om, at jeg beskriver en almen boligsektor, der lider under behovet fra medlemmer af vores egen organisation, passer bare ikke. Det, jeg var trist over, var, at socialdemokraterne ikke længere arbejder for at forbedre forholdene for arbejdere, familier, børn. I stedet lægger jeres aftale om udsatte boligområder op til at rive boligblokke ned og åbne for, at private kan overtage og bygge, altså privatisering.

Lidt interessant med din oplysning om en socialdemokratisk plan om at bygge tusindvis af nye almene boliger. Den har jeg ikke hørt om, men når du skriver "en fuldt finansieret plan", bliver jeg bekymret, for trækker I så igen på Landsbyggefondens midler? Og hvorfor så rive ned igen og igen.

For det fjerde: Når I vil rive ni boligblokke ned i Gellerup-Toveshøj og Bispehaven - Bundsgaard drømmer desuden om at rive ned i Skovgårdsparken - vil omkring 1000 familier blive smidt ud af deres lejligheder. Du skriver, at det endnu ikke er afklaret, hvordan det skal gennemføres. Men de familier, der bor i de to områder, føler sig absolut ikke trygge. Hvor risikerer de at blive sendt hen og til hvilken husleje, hvor skal deres børn gå i skole, i daginstitution, og hvad med deres relationer, kammeratskaber? Og vi andre er også bekymrede, for hvornår sker der i vores afdelinger? Så vidt jeg forstår Bundsgaards aftale, skal tvangsflytningen klares af de almene boligorganisationer. Så bliver ventelisterne igen smadret.

Kort sagt, så føler jeg mig som almen boliglejer ikke tryg ved jeres Aarhus-aftale og håber blot, at både regeringens lovforslag og jeres aftale falder til jorden. Hold fingrene fra Landsbyggefonden, stop privatiseringen. De almene boliger er non-profit boliger for alle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce