Annonce
Debat

Læserbrev: Præmature børn presses for tidligt i børnehave

Illustration: Jens Nex

Fødselsdatoen bestemmer, hvornår et barn skal udskrives fra vuggestue og starte i børnehave. Det betyder, at børn født for tidligt skal starte tidligere i børnehave, end de reelt er klar til. At starte for tidligt i børnehave kan være skadeligt for alle børns udvikling - også dem født til tiden. Men for præmature børn kan det betyde, at en god udvikling ødelægges, og barnet begynder at vise tegn på senfølger.

Omkring 4000 børn fødes hvert år for tidligt, og i 2016 blev vores søn en del af denne statistik. Vores søn blev født 10 uger for tidligt og kunne ved fødslen hverken trække vejret, spise eller holde varmen. At blive født for tidligt betyder nemlig, at et barn skal starte livet uden for livmoderen, før det er modent.

Når et barn fødes for tidligt, er det ofte i længerevarende medicinsk behandling, og en del for tidligt fødte børn får psykiske eller fysiske senfølger på grund af den for tidlige fødsel eller den underliggende årsag til, at de blev født for tidligt. Derfor er det vigtigt, at for tidligt fødte børn - udover den medicinske behandling - også støttes i deres mentale og motoriske udvikling, så flest mulige senfølger forebygges.

På trods af vores søns meget for tidlige fødsel trives han og udvikler sig meget positivt - og senfølgerne er heldigvis svære at få øje på. Vi forældre og personalet i hans vuggestue har også arbejdet hårdt i forebyggelsens tegn, hvilket uden tvivl spiller en afgørende rolle.

Men nu frygter vi, at det hele sættes over styr. Reglerne i Aarhus Kommune siger nemlig, at personnummeret følger barnet, når det skal udskrives fra vuggestue og starte i børnehave. Der er ikke en paragraf, der tager hensyn til for tidligt fødte børn, der reelt først burde starte efter deres terminsdato og ikke fødselsdato.

For vores søn betyder det, at han skal presses hurtigere frem, end han reelt er klar til - og vi forældre synes jo, at han er blevet presset rigeligt i sit korte liv. Men da han udvikler sig så positivt, er det ikke muligt at søge børnehaveudsættelse; det gives kun til børn, der er stærkt tilbagestående eller for eksempel venter på plads i en specialinstitution. Med andre ord hjælper systemet først, når der er symptomer fra barnet, frem for at forebygge.

Vores ønske er derfor, at der i systemet tages hensyn til præmature børn, så de kan få den livsvigtige tid og ro, som de blev snydt for inde i maven. Det vil give dem en bedre chance for at nå at blive rustet til at tackle overgangen til børnehave, der kan være en stor mundfuld for alle børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce