Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Private konsulenter højner den kommunale service

Forleden kunne man læse, at Aarhus Kommunes forbrug af ekstern konsulentbistand rundede en halv milliard kroner målt over de seneste fem år. Det fik straks Socialdemokratiet og Venstre i byrådet til at sige, at pengene kan bruges bedre. Men vi må lade fordommene om private konsulenter blive i skuffen og i stedet se på værdiskabelsen.

Når man påstår, at konsulentarbejde er at smide skattekroner, der ellers kunne være brugt til velfærd, ud ad vinduet, har det ikke rod i andet end fordomme. Den kommunale sektor står over for store forandringer og udfordringer de kommende år. Der er brug for, at vi tænker nyt, hvis vi fortsat vil have den velfærd, som de fleste ønsker sig. Og her spiller rådgiverbranchen en meget vigtig rolle.

Når en rådgivningsvirksomhed udvikler en ny digital løsning, der frigiver de offentligt ansattes tid, giver det mere og ikke mindre velfærd. Når en rådgivningsvirksomhed leverer en strategi, der får flere mennesker i arbejde, giver det mere og ikke mindre velfærd.

Rådgiverbranchen er en del af løsningen i udviklingen af vores velfærdssamfund. Dygtige rådgivere er specialister på centrale områder, hvor kommunen ikke selv har kompetencer eller ressourcer til specialiseret viden. Eksterne konsulenter og rådgivere er altså den kommunens genvej til viden og inspiration. Derfor giver det heller ikke mening at tale om velfærd på den ene side og konsulent- og rådgivningsydelser på den anden side. Det er ikke hinandens modsætninger.

Det kommer også til udtryk i Dansk Erhvervs seneste analyse af kommunernes brug af private konsulenter og rådgivere. Her svarer hele 87 procent af de adspurgte kommunale forvaltningschefer, at eksterne rådgivere og konsulenter er pengene værd. Det er de, fordi konsulenterne med specialiseret viden og et "udefra-ind"-perspektiv kan stille de modige spørgsmål og være med til at finde nye og bedre måder at løse opgaverne på.

Det er ikke nyttigt at kritisere en hel branche alene på baggrund af kommunens udgifter. Det er sundt med en debat, men det er usundt at undlade at tale om branchens værdiskabelse. Der er brug for dygtige konsulenter og rådgivere, der er i stand til at hæve sig over politiske kastevinde og skiftende markedsvilkår.

Det gør ikke noget godt for velfærden, hvis man lader sig rive med af påstande om, at konsulenter og rådgivere er spild af skattekroner og stædigt fastholder, at man kan klare alting selv.

Annonce
Daniel Møller Jensen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce