Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Regeringen er i gang. Også på ligestillingsområdet

Ligestillingen er ikke fuldendt. Det er stadig en aktuel problemstilling, som kræver en ambitiøs indsats. Vi løfter bedst i flok. Derfor ser jeg frem til at blive inddraget i Venstres og ordførerens konkrete tanker om, hvordan vi kan gøre endnu mere på ligestillingsområdet.

Venstres ligestillingsordfører Fatma Øktem efterlyser regeringens arbejde på ligestillingsområdet (i et læserbrev mandag 4. november, red.). Ifølge Fatma må vi forstå, at regeringens ambitioner på ligestillingsområdet er ”hamrende uambitiøse”. Jeg er enig med Fatma i, at vi langt fra er i mål på spørgsmålet om ligestilling i Danmark. Og jeg er da også enig i de eksempler, som fremhæves i læserbrevet. Men at regeringen ligefrem er uambitiøs og uproduktiv - det mener jeg ikke.

Det er korrekt, at regeringen netop har lukket en arbejdsgruppe, som den borgerlige regering nedsatte. Arbejdsgruppen skulle kigge på mulighederne for at blåstemple prostitution som erhverv. Det betyder, at den borgerlige regering ønskede at ligestille prostitution som erhverv med skolelærer eller tømrer.

Det mener regeringen og Socialdemokratiet ikke, er den rigtige vej for ligestillingen. Tværtimod. Vi vil ikke acceptere, at vi i Danmark skal normalisere en beskæftigelse, som vi ved, er dybt ødelæggende for mennesker. Med regeringens nye forslag om en exitpakke hjælper vi flere kvinder ud af prostitution, frem for at fastholde dem i det. Dermed sikrer vi, at kvinderne får den nødvendige hjælp og understøttelse til at kunne klare sig selv uden for prostitution. Det mener jeg, skærper ligestillingen for de kvinder.

Derudover har ligestillingsminister Mogens Jensen netop taget initiativ til at undersøge omfanget af problemet med mænd, der ytrer sig hadefuldt om kvinder på nettet. Desværre oplever alt for mange kvinder, at blive udsat for hadefulde ytringer og krænkelser på nettet. Særligt helt unge kvinder er disponible for at bliver overfuset af mænd på nettet. Derfor mener jeg også, at det er et ambitiøst skridt mod en bedre ligestilling, at ministeren nu vil sikre mere viden og indsigt i problematikken.

I forhold til regeringens indsats over for hjemløse fremgår det af forståelsespapiret, at regeringen agter at nedbringe antallet af hjemløse. Uanset køn.

Jeg mener altså ikke, at Venstres ligestillingsordførers kritik af regeringen er helt berettiget. Ligestillingen er ikke fuldendt. Det er stadig en aktuel problemstilling, som kræver en ambitiøs indsats. Vi løfter bedst i flok. Derfor ser jeg frem til at blive inddraget i Venstres og ordførerens konkrete tanker om, hvordan vi kan gøre endnu mere på ligestillingsområdet.

Annonce
Birgitte Vind (S), MF. Foto: Steen Brogaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce