Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Regional gymnasiebeslutning – for samfundets skyld

Vi medgiver, at det er et opgør med elevernes og gymnasiernes totale frihed i de optageområder, hvor vi regionalt har brug for at gribe ind. Men det er vigtigt at huske hvorfor.

Det har selvsagt skabt debat, at vi med et flertal i regionsrådet i Region Midtjylland for nylig besluttede, at de mest populære gymnasier i Aarhus-området og et par omegnsgymnasier skal optage færre elever næste år. De nye etårige regler om elevfordeling er kommet i spil sammen med regionens mulighed for at indstille gymnasiernes kapacitet. Det er en bold, ministeren har spillet, og vi har som regionsrådspolitikere grebet den, fordi det er nødvendigt. Både for uddannelseskvaliteten og for sammenhængskraften i vores region.

Det er et fælles ansvar og en fælles opgave at give vores unge gode og lige muligheder for et godt STX-tilbud (og andre ungdomsuddannelser). Det er en vigtig uddannelsespolitisk opgave, men det er mere end det. Det handler også om at sikre grundlaget for god integration til gavn for samfundet. I Aarhus-området går det – som i flere andre store byer – hånd i hånd.

I Aarhus er der de seneste år opstået en situation, hvor nogle gymnasier har langt flere ansøgere end pladser, mens andre har langt flere pladser end ansøgere. STX-elevernes søgemønstre gør, at elevsammensætningen på gymnasierne i dag ikke afspejler sammensætningen i befolkningen.

Velfungerende og stærke gymnasier i hele regionen – og en velafbalanceret elevsammensætning, hvor gymnasierne bredt hjælper med at løfte. Det er vores ambition. Det er udtryk for polarisering og ubalance, når gymnasier næsten udelukkende har elever med udenlandsk baggrund, eller hvis gymnasier har en meget høj repræsentation af socialt eller fagligt udfordrede elever. Det samme gør sig for den sags skyld gældende, når elevsammensætning alene udgøres af etnisk danske unge fra velstillede hjem. En af de store styrker ved det danske uddannelsessystem er mangfoldigheden og diversiteten. Den skal vi kæmpe for at bevare.

Rektorerne i Østjylland er heldigvis enige det meste af vejen. Deres forslag var nemlig, at elever fra de såkaldte KUO-områder (kombinerede udlejningsområder, hvor mange beboere er uden for arbejdsmarkedet) skulle fordeles jævnt mellem gymnasierne. Det var et stort og flot arbejde, rektorerne havde lavet - og det er også et væsentligt element i det, vi har vedtaget i regionsrådet.

Rektorerne kunne imidlertid ikke opnå enighed om, hvordan man skulle sikre ændringer i kapaciteten på gymnasierne. Derfor blev det regionsrådets opgave at træffe beslutningen om fordeling af antal klasser på gymnasierne i Aarhus-området og et par af omegnsgymnasierne.

Regionsrådets beslutning har den betydning, at der bliver en bedre fordeling af elever på tværs af gymnasierne i Aarhus-området. Alligevel er det regionsrådets vurdering, at langt de fleste STX-ansøgere fra Aarhus og omegn fortsat vil kunne få opfyldt deres første ønske til et konkret gymnasium.

Gymnasierne er som selvejende institutioner afhængige af taxameterpenge per elev. Det er naturligt, at de i en konkurrencesituation kæmper for at undgå nedskæringer i elevtallet på deres egen uddannelsesinstitution. Men det er også en situation, der gør det nødvendigt med ansvarlige politiske beslutninger som den, regionsrådet med stort flertal nu har truffet.

Den aktuelle beslutning er truffet på baggrund af midlertidige regler, og vi ser frem til, at regeringen om kort tid vil se på en mere permanent lovgivning på området. Situationen i Aarhus-området vidner om, at der er brug for regionale politiske håndtag at trække i, hvis vi skal handle langsigtet og sikre en bredere elevsammensætning på alle gymnasier.

En central regional fordeling er et godt og nødvendigt redskab til at lave de nødvendige ansvarlige beslutninger. Hvad enten de træffes i enighed gymnasierne imellem, eller – når det ikke er muligt – i regionsrådene. Men det er nødvendigt, at nye regler også kommer til at gælde ventelister, som i dag ikke er omfattet af fordelingsreglerne. Det kan for eksempel i Aarhus være et smuthul til ubalance, og den bagdør må lukkes.

Vi medgiver, at det er et opgør med elevernes og gymnasiernes totale frihed i de optageområder, hvor vi regionalt har brug for at gribe ind. Men det er vigtigt at huske hvorfor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce