Annonce
Debat

Læserbrev: Respektløst og uciviliseret at skære mere ned på ældreområdet

Det er ikke til at forstå, at der overhovedet kan overvejes besparelser på ældreområdet i Aarhus Kommune (eller på landsplan for den sags skyld). Men det vil ske - læs blot "Direktørgruppens spareforslag - fælles om nye løsninger" fra 22. august og med høringssvar-deadline allerede 12. september.

Min far bor på plejehjem i Aarhus V. Et godt plejehjem med en leder, der fuld af energi, kreativitet og omsorg tiltrådte for cirka et år siden. Og med en personalegruppe, der på alle måder gør alt det, de kan, for at vores kære pårørende kan have et godt liv.

Jeg kommer der ofte og på forskellige tidspunkter: eftermiddage og aftener i weekender, i hverdagens dagtimer og aftener i hverdagen. Jeg her gennem årene spist med, sunget med og for beboerne og holder i det hele taget af en lille snak i dagligstuen eller hen over spisebordet. Derfor har jeg et klart indtryk af, hvornår der synes at være fint med personale - og hvornår der er meget stille.

Man skulle tro, at ældre mest har brug for omsorg og pleje mandag til fredag mellem kl. 7 og 16. Om aftenerne er der en vagt pr. etage (plejehjemmet har tre etager med 10-12 beboere hver). I weekenderne er der skåret ned på dagvagter.

Men alle beboere er jo de samme mennesker 24/7 alle ugens dage! Og mange er nu engang skrøbelige, både mentalt og fysisk. De har også brug for opmærksomhed og pleje kl. 19.30 eller en lørdag kl. 14.

Et konkret eksempel er den såkaldte klippekort-ordning, der forslås opgivet, fordi den ikke udnyttes nok. Men hvorfor sker det? Fordi der mangler hænder til de ydelser, klippekortet kan give. Det er afhængigt af pårørendes medvirken, og selv om politikere og andre nok så meget kan mene, at pårørende virkelig burde tage sig sammen - så har vi på godt og ondt udviklet en kultur her i landet, hvor vi forventer, at statens og kommunernes institutioner primært tager sig af vores ældre! Det løser man ikke ved som politiker at appellere til pårørende (og frivillige) med den ene hånd og med den anden hånd skære ned på området igen og igen!

Plejehjemmet er i et område med mange ikke-etniske danskere, og det betyder, at flere og flere af beboerne og deres pårørende ikke er så gode til dansk. Sådan er dét - og boede jeg i et land med et sprog fjernt fra mit eget, var jeg nok heller ikke velbevandret i dagligsproget som gammel og demensramt! Det kræver nu engang ekstra ressourcer at tage sig af den befolkningsgruppe, beboere såvel som pårørende.

Når jeg ser på min far og hans medbeboere, bliver jeg ofte helt bevæget: En generation, der har arbejdet så meget for det samfund, de nu er blevet gamle i. Eller som er kommet hertil på baggrund af begivenheder, de meget sjældent selv har valgt, men som også har arbejdet og virket, hvor de nu var i verden.

Skal plejehjem nærme sig en slags anstalter, der kun tager sig af fodring og vaskning? Eller ønsker vi at udvikle plejehjem til værdige boliger for mennesker, der af mange grunde ikke længere kan bo i egen bolig?

Alle er det mennesker, der hver især er blevet gamle og ikke kan yde mere. Har de da mistet deres værdi? Vel har de ej! De er lige så meget værd som den mest effektive af de "direktører", der nu sidder og laver spareforslag. Det er ældre mennesker med personlighed, med smil og med en skæv kommentar. De er mennesker, vi skal have respekt for og behandle ordentligt.

Derfor er det respektløst og uciviliseret at skære mere ned på ældreområdet/plejehjem. I vores rige samfund har vi selvfølgelig råd til at tage os af vores ældre - ellers sæt bare min skat op, både kommunalt og på landsplan!

Vi har nemlig ikke råd til at skære mere ned på personalet på vores plejehjem. Tværtimod. Der skal endda flere midler til området! Af medmenneskelige, etiske grunde. Både af hensyn til personale og til beboere.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Annonce