Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Rutebiler i Busgaden vil give forsinkelser og dermed færre passagerer

... At kommunens fejlslagne trafikplanlægning på Skolebakken og Kystvejen i Aarhus nu skal gå ud over Busgadens bybusser ved at lade rutebilruterne linje 100 og 200 benytte Busgaden?

Både linje 100 og 200 vil afgå fra Busgaden fire gange hver i timen i begge retninger, i alt 16 afgange i timen. Disse 16 afgange fra Busgaden kommer oven i alle bybusafgangene fra hvert stoppested igennem Busgaden.

Rådmand Simsek skriver 27. marts i Stiften, at han vil arbejde for en forsøgsordning, men forsøgsordninger har det nu med at blive permanente, dette uanset hvordan de udarter sig.

Men uanset hvad der sker, så vil det give forsinkelser oven i de forsinkelser og problemer, der er med den megen trafik i forvejen. Kommunen er jo ikke helt ukendt med, hvad der sker ved at genere den lokale bustrafik med forsinkelser til følge. Flere forsinkelser og uregelmæssige afgange giver færre passagerer, hvor disse passagerer afsøger muligheder for andre transportmuligheder. Disse muligheder kan være anskaffelse af en ekstra bil for at få familielivet til at hænge sammen.

Ved anskaffelse af bil nummer to giver det familien større mulighed for handle og frihed til også at vælge indkøb andre steder end i Aarhus. En af Danmarks største Kvickly-forretninger ligger for eksempel i Odder.

I en bybus er der hurtig selvbetjening og kort ophold ved stoppestederne. I en rutebil er der længere ophold ved stoppestederne på grund af billettering og kontrol af hver enkelte passagerer. (Se linje 100 på Banegårdspladsen i Aarhus ).

Aarhus Cityforening kan da heller ikke være interesseret i dårlige forhold for buspassagererne. Jeg vil håbe, at utilfredsheden med forsinkelser og driftsforstyrrelser ikke går ud over buschaufføren, men bliver sendt til de ansvarlige i kommunen og Midttrafik.

Annonce
Busgaden, Hans Hartvig Seedorffs Stræde. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce