Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Seniorbofællesskab - vent ikke, til du er gammel

Man passer på hinanden i bofællesskaberne. Man holder ensomheden og skrøbeligheden på afstand, fordi man på den gode måde holder lidt øje med og hjælper hinanden - og de, der har valgt denne boform, er sikre på, de får et ikke bare bedre, men også længere liv.

"Det er jeg ikke gammel nok til", svarer de fleste 60-årige, hvis man nævner muligheden af at flytte i seniorbofællesskab.

"Nej, men det bliver du", bør svaret lyde - for i virkeligheden er det ikke spor for tidligt, at man begynder at tænke på fremtidens boligform i den alder.

I landsorganisationen Danske Seniorer arbejder vi hårdt på at få etableret flere seniorbofællesskaber. En undersøgelse blandt cirka 2.000 medlemmer har vist, at næsten hver anden er interesseret i at flytte i seniorbofællesskab, og andre undersøgelser har vist, at omkring 80.000 seniorer ønsker at flytte i bofællesskab de kommende år.

Og det tror da pokker, for erfaringerne med denne boform er virkeligt gode:

Man passer på hinanden i bofællesskaberne. Man holder ensomheden og skrøbeligheden på afstand, fordi man på den gode måde holder lidt øje med og hjælper hinanden - og de, der har valgt denne boform, er sikre på, de får et ikke bare bedre, men også længere liv!

Danske Seniorer glæder sig til at være med til at bevise det.

Heldigvis er interessen stor, når vi taler for at finde penge til alment byggeri og gode jordarealer, også til de grupper af seniorer, som ønsker at etablere sig i ejerboliger - men vi hjælper også gerne med oplysning om emnet.

På Danske Seniorers hjemmeside kan man finde masser af nyttige oplysninger og informationer - og her kommer så også et godt råd:

Begynd tidligt med at undersøge og overveje, om denne boform kunne være noget for dig/jer. De fleste mennesker i den arbejdsduelige alder har brug for lidt hjælp, for det er svært at planlægge boligformen som senior i en alder af 58-60 år. Selve pensionsopsparingen har de fleste lært at tilrettelægge, men hvordan seniorlivet skal forme sig, har de fleste til gengæld svært ved at komme i gang med. Det er de ikke gamle nok til, mener de. Derfor er der mange, der aldrig får mulighed for at komme med i et bofællesskab, fordi de har ventet for længe med at komme i gang.

Annonce
Tegning: Jens Nex
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce