Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Skejby skal reddes

I Region Midtjylland skal vi kunne give vores borgere den bedst mulige lægelige behandling, og det kan vi kun, hvis vi starter med at sikre arbejdsforholdene for vore læger og sygeplejersker i Skejby. Derfor er vi nødt til at prioritere Universitetshospitalet først, så vi kan sikre, at alle i Midtjylland kan få den bedste behandling.

Det er ingen hemmelighed, at personalet og patienterne på Aarhus Universitetshospital lider under de øgede omkostninger, som sammenlægningen af de tre hospitaler i Aarhus har kostet. Derfor skal vi, i Region Midtjylland, prioritere de penge, som vi har fået fra økonomiforhandlingerne, til at få hospitalet i Skejby på ret køl økonomisk.

Selv med den økonomiske håndsrækning er der ikke meget luft i økonomien på nogen af regionens hospitaler, men i den nuværende akutte situation på Skejby er vi nødt til at prioritere.

Hvis vi ikke sikrer arbejdsforholdene på vores nye supersygehus, så risikerer vi at miste speciallægerne til hospitalerne i København. Hvis alle væsentlige specialer samles i København, vil det betyde, at hvis man er en ambitiøs læge, så vil det være umuligt at nå sit potentiale i Aarhus. Dermed vil kvaliteten af alle behandlinger i regionen falde – særligt på de regionshospitaler, som skal bringe den bedste behandling tættere på borgerne.

Lægerne på Aarhus Universitetshospital formidler aktivt deres viden til læger på de andre hospitaler i vores region. Ved at forbedre forholdene på det nye, store sygehus er vi med til at beholde væsentlige kompetencer i vores region, men vi sikrer os også et godt fagligt miljø, som kan konkurrere med hovedstaden.

I Region Midtjylland skal vi kunne give vores borgere den bedst mulige lægelige behandling, og det kan vi kun, hvis vi starter med at sikre arbejdsforholdene for vore læger og sygeplejersker i Skejby. Derfor er vi nødt til at prioritere Universitetshospitalet først, så vi kan sikre, at alle i Midtjylland kan få den bedste behandling. Det skal ikke være fremtiden, at man som midtjyde skal hele vejen til København for at få en hjerteoperation, når man før i tiden kunne nøjes med at køre til Aarhus.

Annonce
aarhus universitetshospitalskejby sygehusredningskransredningkrans nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Annonce