Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Socialdemokratiet vil styrke folkeskolen

Det virker mest af alt som et desperat angreb, når Venstres Michael Aastrup Jensen her i avisen 22. maj beskylder Socialdemokratiet for at skabe modsætninger mellem folkeskolen og privatskolerne.

Sandheden er, at det er Venstre, som de seneste fire år har tippet balancen mellem folkeskolen og privatskolerne. Venstre har de seneste fire år øget tilskuddet til privatskolerne markant, samtidig med at der er kommet markant færre penge til vores folkeskoler.

Vi har også set en voldsom centralisering i kølvandet på Lars Løkkes kommunalreform, hvor mange folkeskoler er blevet lukket. Særligt i yderområderne. Det betyder, at der mange steder er blevet langt til den nærmeste folkeskole. Derfor går vi til valg på at sikre flere penge til folkeskolen.

Konkret har vi foreslået, at tilskuddet til privatskolerne, den såkaldte koblingsprocent, tilbage til niveauet fra 2015. Her lå den på 71 procent. For det beløb kan man eksempelvis ansætte 600 flere lærere i folkeskolen. Det, synes vi, er en rimelig prioritering.

Det bliver helt bizart, når Michel Aastrup Jensen skriver, at Socialdemokratiets forslag er ”meget langt fra den tradition, vi har på skoleområdet”. Det er ikke mere end nogle få år siden, at Venstre selv vedtog, at et tilskud på 71 procent var et rimeligt niveau.

Det er også værd at huske, at i de år, hvor tilskuddet var på 71 procent, så vi faktisk en stigning i antallet af privatskoler i Danmark. Der er altså ikke noget belæg for, at vores forslag vil føre til lukninger af privatskoler.

For Socialdemokratiet er der ikke nogen modsætning mellem at have en stærk folkeskole og et alternativ i form af friskoler. Men balancen er tippet de seneste fire år. Derfor vil vi give folkeskolen en løft, så der igen kommer balance mellem folkeskoler og friskoler.

Annonce
Jens Joel, Socialdemokratiet. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Annonce