Annonce
Debat

Læserbrev: Spændende, om vi som borgere overhovedet bliver taget seriøst

Herredsvej i myldretiden. Foto: Jacop Quorp Matthisen.

Jeg bor i Høje Hasle. Et dejligt villakvarter tæt på Aarhus Centrum. På mange måder en beliggenhed, der giver midtbyens bekvemmeligheder og samtidig et boligkvarters rolige miljø. Idyllen er desværre kommet under pres. Rema1000 har anmodet om at bygge en butik inde i vores dejlige boligkvarter. Der skal rives gode villaer ned, og en lokalplan skal laves, så der bliver mulighed for butik.

I kvarteret er der stor modstand mod en butik. Den del af Herredsvej, hvor butikken muligvis skal ligge på, er allerede belastet med meget trafik. Vejen er dimensioneret til op mod 3.500 biler i døgnet, men målinger viser, at der kører 4.500 biler i døgnet. Der er desuden tale om en skolevej - nuvel, det kalder kommunen den ikke, men Hasle Skole ligger mindre end 300 meter væk fra den mulige Rema1000-placering og har adresse på Herredsvej. Mange bruger denne del af Herredsvej som smutvej mellem Skejby og Viborgvej. Det giver kø om morgenen og om eftermiddagen hele vejen fra Ringvejen til Hasle Torv og den anden vej med mange farlige situationer og vanskelig trafikafvikling. Blot 100 meter fra den mulige Rema1000-placering ligger krydset Ringvejen/Herredsvej, som er Aarhus' farligste kryds, med dagligt kaos i spidsbelastningsperioder.

Vi er en gruppe borgere, som har samlet en aktionsgruppe mod etableringen. Vi forsøger at samle borgerne i området imod etableringen og råbe politikerne op. Det er lykkedes, og vi har haft flere politikere ude og se ved selvsyn.

Mandag den 19. november holdt Aarhus Kommune borgermøde om sagen på Hasle Skole. Salen var fyldt med omkring 200 borgere, og stemningen var anspændt. Der var stor frustration og stor modstand og ikke en eneste positiv ytring om den mulige etablering.

Embedsmændene oplyste, at det var vanskeligt at afholde borgermøde og sende invitationer ud bredere end til godt 700 personer i området, da der er hensyn at tage til kommunens økonomi. Det står i skærende kontrast til, at der bruges mange ressourcer på at håndtere Rema1000's anmodning, og at der ved en etablering skal foretages flere trafikale foranstaltninger. Her virker det, som om der fra kommunens side er et større hensyn til en stor virksomhed end til borgerne.

Mere end 250 mennesker har skrevet under på, de ikke ønsker et supermarked. Cirka 200 frustrerede borgere mødte op til borgermøde med et klart nej til et supermarked. Hasle skoles bestyrelse siger nej til øget trafik på Herredsvej og til et supermarked på den pågældende placering. Hvad mere skal der til i et demokratisk samfund, før borgerne bliver hørt? Det bliver spændende, at se hvilken kommune vi bor i, og om vi som borgere overhovedet bliver taget seriøst.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce