Annonce
Debat

Læserbrev: Sparekataloget er en afvikling af støtte og omsorg for kommunens socialt udsatte, psykisk syge og handicappede

Mikkel Rasmussen, speciallæge i psykiatri, formand for Psykiatri-Listen, regionsrådsmedlem og borger i Aarhus. Pressefoto

Når jeg kigger ned over sparekataloget i Aarhus Kommune, bliver jeg dybt, dybt bekymret. De indsatser, der skal varetage borgerens ve og vel på tværs af problemer og diagnoser, spares væk. Det udfordrer opkvalificering af personale, sparringsmuligheder og tilbud til vores mest udsatte borgere. Der er serviceforringelser hele vejen rundt, uanset om borgeren har problematikker som hjerneskade, misbrug, psykisk sygdom eller øvrige handicap uanset alder. Selv de hjemløse bliver sparket til i sparekataloget!

Det ser ud til, at ældrepleje, børne- og ungeområdet samt sociale forhold og beskæftigelse står for store dele af besparelserne. Alle forslag vil føre til mærkbart forringede kår for kommunens borgere og taler stik imod al sund fornuft, grundige rapporter og anerkendt forskning. Det her rammer trygheden for kommunens borgere og rammer samtidig kerneopgaverne i vores velfærd, som burde være fundamentet i en sund kommune.

En af mine store bekymringer er, at der ikke er sat penge nok af til etableringen og driften af Psykiatriens Hus i Aarhus. Der er bevilliget penge hertil fra både regeringen og regionen, men nu mangler der pludselig syv millioner kroner til den årlige drift af tilbuddet. Korthuset vil falde sammen, hvis disse penge ikke findes, og igen vil det være kommunens psykisk syge borgere, der kommer til at betale prisen med endnu en forringelse af tilbud.

Mennesker med psykisk sygdom er under pres over hele linjen. Det gælder på hospitalerne, de kommunale bosteder og i støtten i eget hjem. I Aarhus er man nødt til at styrke hjælpen til psykisk syge. Mange tabes mellem sektorerne, og der er månedlange ventetider på både bostøtte eller socialpsykiatriske bosteder.

Psykiatriens Hus bygger på en model fra Silkeborg, hvor der er gode erfaringer med at bryde grænserne mellem beskæftigelse, socialpsykiatrisk støtte og den regionale behandlingspsykiatri. Lige netop dette helhedsorienterede fokus burde der investeres meget mere i. Det er investeringer i mennesker, der vil give tifold igen ved rette indsatser. Det er et lille skridt i en rigtig retning at etablere dette samarbejde på tværs, og nu truer en spareøvelse med at lukke det ned, inden det overhovedet er kommet i gang. Det kan man simpelthen ikke være bekendt. Alt for mange mennesker tabes både i den regionale del og den kommunale del.

Sparekataloget ligner overordnet en afvikling af psykiatrien. En afvikling af bostøtte, som hjælper borgerne med at håndtere deres sygdom og hverdag. En afvikling af botilbud til de borgere, der er for syge til at bo i deres eget hjem, eller som ikke har noget hjem, men ikke har behov for indlæggelse til psykiatrisk behandling. En afvikling af opsøgende og tidlig indsats for borgere, der ikke får den rette hjælp. En afvikling af aktivitetstilbud og undervisning. Altså en afvikling af kommunens kerneopgaver! Og nej kære byråd, I skal ikke finde den manglende finansiering af Psykiatriens Hus indenfor de eksisterende tilbud til psykisk syge og socialt udsatte i øvrigt.

Hvor skal pengene komme fra? Man kunne overveje at kigge på magistratstyrets form. Man kunne overveje, om det er rimeligt, at Aarhus forsat skal bruge op imod 100 mio. kr. årligt på eksterne konsulenter. Man kunne overveje færre prestigeprojekter og at stoppe flere nye foreløbigt. Man kunne overveje rimeligheden i løn- og direktørbonusser i embedsmandslaget. Man kunne overveje at hæve skatten.

Generelt burde der ikke spares på tilbud eller sociale indsatser til borgere i Aarhus Kommune. Det er en omvendt Robin Hood. I tager fra de fattige og giver til de rige.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce