Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Stop barnepigestaten

Aarhus Kommune skal ikke begynde at påtage sig barnepigerollen og bestemme, hvor man må ryge, og hvor man ikke må. Men jeg mener, at det vil være helt på sin plads, at man opfordrer folk til ikke at ryge på offentlige grunde.

Hæv prisen på cigaretter, forbyd rygning på gymnasier osv. Ja, hetzen vil ingen ende tage mod rygere. Nu vil Aarhus Kommune tage næste skridt – nemlig at forbyde rygning på offentlige steder.

Jeg tror, alle kan blive enige om, at rygning er usundt. Men selvom vi som samfund har en bred konsensus om, at rygning ikke er godt, og vi skal forhindre unge i at ryge, så mener jeg ikke, statens og heriblandt Aarhus Kommunes tiltag for at mindske rygning er rigtige.

Efter sommerferien lancerede den nye socialdemokratiske regering, at man vil sætte cigaretpriserne op med fem-ti kroner. Størstedelen af Folketingets partier mener, at prisen skal sættes yderligere op.

Jeg har den grundlæggende holdning, at når man er over 18 år, så er man selv herre over, om man ryger eller ej. Det er ikke statens opgave at fortælle, hvorvidt det er okay at ryge eller ej. Derudover vil man med regeringens forslag ramme de svageste i samfundet. Folk, der har en bedre indkomst end gennemsnittet, bliver ikke ramt, da de har pengene til at forsætte. Men de borgere i samfundet, der hverken har penge til at ryge, hvis prisen bliver sat op, eller har overskuddet til at stoppe, vil blive ramt. Staten skal ikke ramme de svageste på pengepungen, men derimod hjælpe folk til at stoppe med rygestopskursus. Omkring 62 procent af rygerne vil gerne stoppe med at ryge, lad os give de mennesker nogle redskaber til at stoppe med at ryge.

Hvis folk derimod er under 18 år, så mener jeg, at man skal sætte meget mere ind for at fortælle unge mennesker, at rygning er usundt, for at få begrænset muligheden for, at unge under 18 år i første omgang får adgang til tobak.

Aarhus Kommune vil nu vedtage, at man ikke må ryge ude på bestemte offentlige steder. Rent basalt mener jeg ikke, at områder udenfor kan være røgfrie, da det er under åben himmel. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke har den fulde forståelse for, at det kan være til gene for ikke-rygere, at de bliver tvunget til blive passivrygere, når de færdes på offentlige grunde.

Aarhus Kommune skal ikke begynde at påtage sig barnepigerollen og bestemme, hvor man må ryge, og hvor man ikke må. Men jeg mener, at det vil være helt på sin plads, at man opfordrer folk til ikke at ryge på offentlige grunde. På den måde undgår man at køre videre på den uendelige hetz mod rygere, men skaber samtidig plads til ikke-rygere.

Annonce
Sebastian Joubert S. Kaimson. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce