Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Styrk den mangfoldige skole

Folkeskolen bliver ofte nævnt som den vigtigste samfundsinstitution i det danske samfund. Det er her, vi mødes som borgere på tværs af sociale skel. På trods af forskellene opstår tillid og forståelse. Mange samfundsforskere begrunder netop tilliden mellem mennesker som det bærende element, der har skabt velfærd og velstand i Danmark. I mangel af store naturressourcer har vi altså noget, der er værd at bevare og kæmpe for.

Mødet på tværs af samfundsklasser er en arv fra folkehøjskolerne, hvor de forskellige stænder mødtes for at blive oplyste samfundsborgere og blive et folk. Denne funktion bliver i højere grad varetaget af folkeskolen i dag. Men også her kan det gå på hæld, hvis vi ikke handler på de tendenser, vi ser på skoleområdet. I dag er andelen af danske børn, der går på en privatskole, markant over gennemsnittet i OECD-landene, og andelen er stigende. 17,4 procent af førsteklasseelever og 20 procent af udskolingen gik i 2018 på en privatskole. Det viser en ny analyse fra AE-rådet.

En anden undersøgelse fra AE viser samtidig, at overklassen ofte vælger de samme skoler til deres børn, og skolerne dermed deler sig i A- og B-hold. Det truer vores sammenhængskraft. De velstillede middel- og overklassebørn vil vokse op uden at få forståelse for de ganske anderledes livsbetingelser og værdier, der findes i underklassen. Det gælder i øvrigt også omvendt.

Selvom Danmark er lille, er forskellene det ikke. Baggrund og livserfaring er afgørende for, hvordan vi lever vores liv, og det kan man ikke erfare, hvis man kun møder mennesker, der ligner en selv.

Vi skal vende udviklingen. Folkeskolen har brug for investeringer i flere lærere, lavere klassekvotienter og mere forberedelsestid. Privat- og friskolerne skal fortsat bidrage med de gode pædagogiske alternativer til folkeskolen. Også som inspiration til folkeskolen. Derfor vil SF heller ikke sænke koblingsprocenten til 71 procent som Socialdemokratiet. Der i så fald ville koste landets 552 fri- og privatskoler 365 millioner kroner årligt. Men privatskolerne skal tage samme sociale ansvar som folkeskolen, så vi fortsat mødes på tværs af skel. Det statslige tilskud til privatskolerne bør derfor differentieres med et socialt taxameter, der afhænger af den enkelte skoles elevsammensætning.

Det reducerede tilskud skal bruges til at investere i folkeskolen, så folkeskolen kan forblive førstevalget hos elever og forældre.

Annonce
Morten Siig Henriksen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Almaz Mengesha skifter til Venstre

Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce