Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Sundhedsvæsenet og AUH har ikke brug for redningskranse, men fast grund under fødderne

Årets forhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner på 1,5 milliarder kroner efterlader fortsat et underfinansieret samlet dansk sundhedsvæsen, selvom der er væsentlige forbedringer. Som hjælp til flytteudgifter får Aarhus Universitetshospital 100 millioner – en såkaldt redningskrans, men kravet om en otte procents effektivisering fremover står stadig tilbage for hospitalet.

Sundhedsøkonomer har gennem de seneste ti år peget på underfinansieringen af sundhedsvæsenet. Vive - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - har peget på behovet for to procents stigning.

Danske Regioner har senest peget på et nødvendigt løft på to milliarder for at sikre ordentlige arbejdsvilkår og fortsat faglig udvikling i sundhedssektoren. Dette krav har Enhedslisten bakket fuldt og helt op om sammen med kravet om særskilte midler til psykiatrien. Med afsæt i ovenstående har Enhedslisten i Danske Regioner valgt ikke at gå med i det endelige budgetforlig på trods af, at forliget også indeholder en række gode elementer.

Opgaven for regionerne bliver nu at udmønte de 1,5 milliarder på tværs af de fem regioner. I Region Midtjylland står vi nu med udfordringen om at sikre det stærkest mulige sammenhængende sundhedsvæsen i Vestdanmark med Aarhus Universitetshospital i spidsen, med særligt fokus på faglighed og arbejdsmiljø for de ansatte. Enhedslisten, Region Midt, vil aktiv gå ind i disse drøftelser.

Budgetforliget har ikke sikret fast grund under fødderne for vores fælles sundhedsvæsen. Vi befinder os stadig på gyngende grund. Det er derfor nødvendigt ved de kommende finanslovsforhandlinger på Christiansborg at kæmpe for et yderligere velfærdsløft, med specielt fokus på psykiatrien og arbejdsmiljøområdet i samarbejde med de faglige organisationer og patientforeninger.

Annonce
Else Kayser. Foto: Region Midtjylland
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];