Annonce
Debat

Læserbrev: Svar fra Aarhus Letbane til Handicaprådet i Odder om tilgængelighed

Foto: Søren E. Alwan

Aarhus Letbane har sendt følgende svar til det åbne brev fra Handicaprådet i Odder Kommune, som avisen bragte 12. oktober:

I et åbent brev af 9. oktober anmoder Handicaprådet i Odder om, at alle stoppesteder mellem Odder og Grenaa gøres fuldt tilgængelige.

Ønsket bunder tilsyneladende i en opfattelse af, at Aarhus Letbane har lovet fuld tilgængelighed på hele letbanestrækningen, herunder de tidligere nærbaner til Odder og Grenaa.

Det er efter Aarhus Letbanes opfattelse en misforståelse: Efter et orienteringsmøde med repræsentanter for Aarhus Kommune og Aarhus Kommunes Handicapråd 10. oktober 2018, stod det klart, at der har været en misforståelse i kommunikationen mellem Aarhus Letbane og medlemmerne af letbanens Råd for tilgængelighed.

Siden 2014 har der været afholdt 12 møder i Rådet for tilgængelighed. På disse møder har Aarhus Letbane løbende orienteret om, at mens der ville blive god tilgængelighed på den nybyggede strækning fra Aarhus H over Skejby og Lisbjerg til Lystrup, ville det ikke være muligt at tilbyde samme grad af tilgængelighed på de tidligere nærbaner til Odder og Grenaa.

På et møde 21. august 2017 får Rådet at vide, at der vil blive tilført ekstra midler til opgradering af den tidligere Odderbane. Det dækker blandt andet over ledelinjer, nye lamper og læskure, men ikke mulighed for at tilbyde niveaufri ind- og udstigning på perroner, der ligger i kurver. De ekstra midler bliver ikke desto mindre af rådets medlemmer opfattet, som om at der nu er afsat penge til at sikre 'fuld tilgængelighed' på alle perroner. Der bliver ikke spurgt yderligere ind, og parterne skilles med forskellige opfattelser af det sagte.

Aarhus Letbane har åbenbart ikke været tydelige nok i kommunikationen omkring forholdene på de tidligere nærbaner, hvor der er nogle helt andre forudsætninger for tilgængelighed end på den nybyggede indre strækning i Aarhus. Det beklager vi.

Når det ikke er muligt at tilbyde niveaufri ind- og udstigning på alle perroner på strækningerne til Odder og Grenaa, skyldes det, at nogle af perronerne her ligger i kurver. Kort fortalt bliver vi nødt til at lægge ekstra afstand mellem de perroner, der ligger i kurver og letbanetogene. Det skal vi, fordi der modsat den nybyggede letbanestrækning i Aarhus er en anden sporkonstruktion. I Aarhus er sporene låst fast i beton. Mod Odder og Grenaa er der traditionelle skærvespor, som vil flytte sig over tid.

Derfor skal der tillægges en sikkerhedsafstand for at være sikker på, at letbanetogene ikke støder sammen med perronforkanterne. Kravet om sikkerhedsafstande i forhold til skærvespor og kurver resulterer i, at afstanden mellem perron og letbanetog bliver større end de 75 mm, som normen for niveaufri ind- og udstigning anbefaler. Det er tilfældet på 7 ud af 27 perroner på strækningen mellem Odder og Aarhus.

De steder, hvor man ikke kan overholde den anbefalede norm for niveaufri ind- og udstigning, er afstanden mellem letbanetog og perron mellem 90 og 141 mm. Det er altså en forskel på 15-66 mm fra de anbefalede 75 mm. Eneste undtagelse er Beder Station, hvor afstanden desværre er på 175 mm.

Bortset fra Beder er der tale om relativt små afvigelser fra normen - langt de fleste brugere vil altså opleve god tilgængelighed på strækningen, især sammenlignet med den tidligere nærbane samt busser og tog i øvrigt. Det er i dag kun metroen i København, der har bedre tilgængelighed end Aarhus Letbane.

Aktuelt arbejder Aarhus Letbane på at finde løsninger på, hvordan man kan overkomme gabene på de syv perroner på strækningen mellem Odder og Aarhus. De mulige løsninger skal vurderes i forhold til omkostninger og påvirkning af køreplanen.

Sammen med Midttrafik nedsætter Aarhus Letbane en fokusgruppe bestående af repræsentanter fra organisationer med syns- og bevægelseshandicaps. Invitationerne er sendt ud. Repræsentanterne vil blive udvalgt af Midttrafiks tilgængelighedsforum og letbanens Råd for tilgængelighed. Fokusgruppen skal deltage i konkrete tests og afprøvninger og får dermed indflydelse på arbejdet med at forbedre tilgængeligheden, hvor det er muligt.

Vi vil snarest lade fokusgruppen teste tilgængeligheden på strækningen til Grenaa. Vi bliver dog nødt til at respektere, at strækningen endnu ikke er godkendt til kørsel med passagerer. Det prøver vi at finde en løsning på, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen også kan acceptere. Målet er naturligvis at tilbyde den bedst mulige tilgængelighed inden for de mulige rammer på alle letbanens perroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce