Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Sygeplejerskerne er sikret en plads i Paradis

Hjertelighed, varme og empati lyser ud af de sygeplejersker, som kommer frem og råber vore navne op. De næste timer er skemalagte til mindste detalje. Tider, minutterne, doserne, personnummerkontrollen på de nødvendige præparater, og doseringen følges minutiøst.

De er tynde. Nogle meget tynde. Nogle er mere almindelige af vægt. Alle har vi kræft. Mange mænd er helt skaldede. Mange kvinder har tørklæde eller tætsiddende hat på. Alle har indadvendte blikke. Mange har ledsager med.

Stedet er kræftafdeling C i Skejby en ganske almindelig ugedag. Med en behandlingsindkaldelse i hånden møder vi til nogle timers stråle- eller kemobehandling.

Modtagelsen af patienterne er fast. Hjertelighed, varme og empati lyser ud af de sygeplejersker, som kommer frem og råber vore navne op. De næste timer er skemalagte til mindste detalje. Tider, minutterne, doserne, personnummerkontrollen på de nødvendige præparater, og doseringen følges minutiøst. På stuen, hvor vi sidder eller ligger op til fire af gangen, har hver patient sin helt egen sygeplejerske til at styre slagets gang. Med drops til kemoindtagelse i armen eller gennem den "port", som jeg har fået indopereret i brystet således, at væsken indtages over den forud beregnede tid.

Sygeplejerskerne tager sig tid til at gennemgå det spørgeskema, som man har udfyldt i dagene før behandlingen. De går i detaljer, mange detaljer. De bidrager med råd og kommentarer og supplerer den lægeforeskrevne medicin. Her afsløres en paratviden og indsigt, som jeg ofte oplever med en glad undren. Kombinationen af netop denne viden, erfaring og den tid, som tildeles os patienter, er blandt de oplevelser, som indgiver os mod og tro på, at der er en vej ud af et livstruende problem. Vi får råd om vores kvalme, gangsmerter, afmagtsfølelse, søvnløshed, vitaminindtag etc.

Hver eneste af alle vi patienter lever hver for sig i vort eget ensomme univers. Nogle kommunikerer måske efterhånden kun sporadisk og rutinemæssigt med egne omgivelser, fordi de mange gentagelser har udmarvet essensen i lidelsen og resulteret i den tavse ensomhed, som jeg tror er mange kræftpatienters glædesløse, introverte dagligdag.

Netop derfor betyder denne tilbundsgående samtale så meget. Her er der tid, forståelse og fornemmelse for behovet for at tale ud.

Men vore sygeplejersker har jo også selv et privat hjemmeliv. De er nødt til og formodentligt trænede i at forholde sig professionelt til det faktum, at den patient, som de har haft i behandling gennem adskillige timer, måske ikke er der næste gang. Livet skal jo gå videre, også for dem.

Jeg, som fik en positiv tilbagemelding fra seneste scanning, har gennem denne fået tro på, at min vej måske er banet for at få kræftangrebene stoppet. Og jeg bliver støttet effektivt af "mine" sygeplejersker.

Der er intet på denne vej, som er sikkert. Men én ting er jeg overbevist om:

Der vil være reserveret en plads i Paradis til alle kræftsygeplejersker i Skejby!

Annonce
Tegning: Jens Nex
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Annonce