Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Tænk vildt for det nye naturhistoriske museum

Først byggede vi i Aarhus Aros, som er et kunstmuseum i verdensklasse. Nogle år senere kom turen til Moesgaard, som er lavet til et nyt, visionært, kulturhistorisk museum, og det er ligeledes i verdensklasse. Næste museum er Naturhistorisk Museum, "NatMus". Der er snak om at lave et nyt og bygge det nede på havnen.

Når nu Aarhus allerede har to museer i verdensklasse, så sætter det barren højt for "NatMus". Her bør man være noget mere visionær end at lave en nyere udgave af det gamle i nye bygninger.

Hvis man vil, er der muligheden for også her at lave et nyt museum i verdensklasse, hvis man tør tænk vildt, som Rane Willerslev (direktør for Nationalmuseet, red.) er stor fortaler for. Det er svært at være uenig.

For det første skal man finde ind til, hvad der er museets mission. Er det at vise sin samlinger af gamle brune udstoppede dyr? Eller er det at formidle viden om naturen og biodiversiteten? Hvis det er det sidste, så er det klart, at tiden er løbet fra statiske udstillinger.

Aqua i Silkeborg og Kattegatcentret i Grenaa har her vist vejen. Det hedder ikke Ferskvandshistorisk Museum eller Saltvandshistorisk Museum. For det første er ingen interesseret i historien, og for det andet er tiden også løbet fra det med museum. Derfor bør Naturhistorisk Museum også finde på et mere sigende navn til det nye museum.

Når det kommer til, hvad der skal formidles, er det klart, at naturen og biodiversiteten herhjemme bør stå som det helt centrale hos museet. Ingen udstoppede dyr eller kun meget få. I stedet bør der være levende dyr. Aqua har stadigvæk kæmpe succes med klap-en-fisk-konceptet, og det får engageret børnene, ligesom når de kan se levende oddere og bævere. Her bør "NatMus X" tage ved lære og vise de besøgende, hvad det er for en natur, og hvad der er for nogle dyr, der har været her i landet engang, samt hvorfor biodiversiteten har det så skidt i dag, og det bør så vidt muligt være med levende dyr. Elge, vildsvin, vildheste, vildkvæg, ulve, den nytilkomne gyldne sjakal og alle de andre dyr.

Formidl også, at her engang var uldhårede næsehorn og skovelefanter og løver og leoparder. Formidl om åen og søerne, om bugten og havet og om overdrev og skov og græsland.

Det udelukker en beliggenhed på havnen og i den indre by. Det optimale vil være, hvis det kan ligge lidt uden for byen, hvor der er plads til de levende dyr, men samtidig så folk kan komme til. Her vil for eksempel en placering tæt på letbanen være helt perfekt, hvis en sådan kan findes, da folk dermed nemt kan komme derud inde fra centrum. Ved at undgå en beliggenhed inde i byen vil det også være nemmere for folk, der kommer i bil, at finde derud uden at skulle ind igennem hele byen.

Kan det eventuelt lægges sammen med Molslaboratoriet, eller kommunens skove syd for byen, så vil det være endnu mere optimalt, da der så er synergi, mellem hvad der formidles og naturen uden for.

Skal den har vision blive til virkelighed eller noget, der er endnu mere ambitiøst og visionært, så skal man først turde tænke vildt. Tør man det, så vil Aarhus kunne få et natur- og biodiversitetsmuseum i verdensklasse.

Annonce
Troels Halken. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce